Søfolk har krav på en genåbningsplan
Kan rederierne fastholde sine søfolk på skibene i en ubegrænset periode? Søfart har bedt en ekspert om at vurdere problemet
Flere store, danske rederier i langfarten har lukket ned for besætningsskift, og deres søfolk arbejder videre om bord på skibene i uvished over, hvornår de kan afmønstre. Men hvor længe kan dette vare ved? Søfart har bedt Fritz Ganzhorn, som er tidligere direktør i Lederne Søfart og i dag er direktør hos Maritime People, om at give sit bud på udfordringerne ved den nuværende situation. - Der kan godt opstå nogle situationer, hvor folk synes, de er ved at nå et stadie, hvor de er fanget derude, siger Fritz Ganzhorn. - Søfolk har også behov for at vide, hvor lang tid de skal blive derude. Mangler udstyr Ifølge Fritz Ganzhorn bør der gøres en stor indsats for at beskytte søfolkene. - Der er et udstyrsproblem på skibene. Jeg slår et slag for, at hvis skibene skal sejle, skal der også gøres noget ekstra for, at de søfarende ikke bliver udsat for smitte. Derfor er det en diskussion værd, om myndighederne skal lade være at komme om bord på skibene, om vetting inspektioner stadig skal foregå osv., så man virkelig begrænser de søfarendes kontakt med andre uden for skibet. Og det er også vigtigt, at de har nok udstyr til at kunne beskytte sig, siger Fritz Ganzhorn. Hans vurdering lyder, at besætningsmedlemmerne til søs generelt ikke modtager økonomisk kompensation for de mange afsagn. - De fleste får ikke nogen overtidsbetaling. Man får sin løn og optjener også ekstra fridage. Fritz Ganzhorn, forklarer, at på skibe på langfart optjener danske officerer på hovedoverenskomsten en fridag ydereligere hver dag, der går, ud over de 13 uger, hvor de er ude på skibet. Hvis de søfarende ønsker at forlade skibet, må de ifølge Fritz Ganzhorn kigge i deres kontrakt. Det vil stå i den enkelte kontrakt, om der er en bestemmelse for, hvor lang tid den søfarende skal være ude. - Hvis det er tilfældet, vil man på et tidspunkt nå en grænse for, hvor længe den søfarende må være ude, og derefter kan en kontrakt blive misvedligeholdt, siger han og refererer til § 12 i ’Bekendtgørelse af lov om søfarendes ansættelsesforhold’. Der står: "Den søfarende har ret til at kræve afsked, hvis det efter forhyringen viser sig, at der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe." - Som jeg ser det, er §12 en ret til at kunne komme hjem, lige som man har etableret ret til at komme hjem, hvis søfarende er i andre farefulde områder, siger Fritz Ganzhorn. Der kan blive tale om, at man skal lave et tillæg i stil med ’hardship-tillægget’ i forbindelse med coronakrisen, mener Fritz Ganzhorn. Det er tidligere blevet brugt under pirattruslen i det indiske ocean, hvor man kunne risikere at blive opbragt og taget som gidsel af pirater, og hvor de søfarende ifølge lovgivningen havde en ret til at fratræde skibene. Begrænset kontakt - Og så tror jeg, at man her og nu skal beskytte skibene bedre, indtil man kan få folk hjem, ved at have så få aktiviteter med skibene og så lidt samkvem med land, siger Fritz Ganzhorn. - Derudover skal skibene have tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr, og tilstrækkeligt proviant til at klare sig. Herudover vejledning i, hvordan man håndterer et svært Covid-19 tilfælde. Ligesom der er tale om at genåbne samfundet langsomt og forsigtigt igen, er det ifølge Fritz Ganzhorn også vigtigt at begynde at se på, hvordan man får normaliseret udskiftningen af besætninger. - Jeg kan se på LinkedIn, at større rederier begynder at presse på for, hvordan man får myndighederne til at acceptere, at de søfarende skal kunne rejse gennem landene, og hvordan man får sikret nogle flyafgange, siger Fritz Ganzhorn og tilføjer: - Jeg tænker, at man i et vist omfang for europæiske søfarendes vedkommende kan forsøge at skifte besætningen, når man er i Europa.
BREAKING