Det Blå Danmark er en af 13 repræsentanter fra det samlede danske erhvervsliv i Regeringens Klimapartnerskaber. Grønt Erhvervsforum blev nedsat november sidste år og er den overordnede ramme, hvor klimapartnerne, der også indbefatter repræsentanter fra arbejdsmarkedet, er repræsenteret.
Her skal alle brancher i dansk erhvervsliv byde ind med konkrete bud på løsninger, der skal muliggøre regeringens målsætning om, at Danmark skal nedbringe sin udledning af drivhusgas med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.