23948sdkhjf

Shanghai lader kinesiske søfolk komme i land

En af verdens største containerhavne, Shanghai, åbner nu op for besætningsskifte.

Det skriver Splash

Slækkelsen kommer efter, at Kina i sidste uge nedlagde forbud mod at skibe, der har kaldt en række særligt corona-ramte lande inden for de seneste 14 dage, kan kalde en kinesisk havn. Der er dog tale om en slækkelse på det kinesiske forbud, som har anseelige forbehold. Indtil videre gælder det kun kinesiske søfolk, imens besætningsmedlemmer fra alle andre nationaliteter må blive ombord. 

Hvis den søfarende har været i et af de 24 lande på den sorte kinesiske liste, skal rederiet tilmed sørge for, at besætningsmedlemmet kommer i karantæne i 14 dage efter landgang. 

Ifølge den kinesiske søfartsmyndighed står 10.000 kinesiske søfolk til udskiftning frem til udgangen af maj, skriver Splash. 

De 24 lande, som Kina anser for værende særligt ramte af corona-udbruddet, er Italien, Iran, Sydkorea, Japan, Frankrig, Spanien, Tyskland, USA, Storbritannien, Schweiz, Sverige, Belgien, Norge, Holland, Danmark, Østrig, Australien, Malaysia, Grækenland, Tjekkiet, Finland, Qatar, Canada og Saudi-Arabien.

Læs mere: Kina afviser skibe fra corona-ramte lande

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112