23948sdkhjf

Klare regler på vej til offshore vind

Er man passager eller besætningsmedlem, når man går ombord på et skib, der sejler en på arbejde i en havvindmøllepark?

Det kan lyde ligegyldigt, men det er afgørende for, hvordan skibe til transport af industripersonale skal indrettes, og hvordan sikkerhedsniveauet skal være ombord. Indtil nu har personer, der f.eks. udfører service og vedligehold af vindmøller til havs (Industrial Personel) været i et regellimbo, hvor skibene, de sejler med, er blevet bygget efter nationale bestemmelser og afgørelser.

Ifølge Danske Rederier er et nyt regelsæt på området et hovedtema, når IMO i denne uge er samlet om et ugelangt møde. 

- Vindmølleindustrien boomer, og IP-skibe sejler i pendulfart for at følge med udviklingen. Men reglerne er ikke fulgt med udviklingen, og nu mangler der et internationalt regelsæt på området. Vores medlemmer har brug for at kunne konkurrere på lige vilkår med andre lande, og vi kaster os ind i arbejde for at få udviklet et sæt nye regler, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, maritim forskning og miljø i Danske Rederier, i en pressemeddelelse.

Arbejdet foregår i en arbejdsgruppe under IMO, hvor teknikere fra medlemslandene drøfter mulige og sikre løsninger, og på den baggrund finder frem til et fornuftigt sikkerhedsgrundlag for skibene. 

De nye regler forventes at kunne træde i kraft i 2024.

Læs også: MHO-Co frygter Brexit

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203