"Forbandelsen ved statslige styrelser og andre skrøner"
DEBAT: Afgående rektor for Marstal Navigationsskole, Jeppe Carstensen, er klar til at gå fra borde. Men fra landgangsbroen lyder følgende opsang...
Embedsmandsvælde
Manglende forståelse
I god gænge
Store forandringer
Vores maritime erhverv er under forandring, uanset om vi ser på de teknologiske landvindinger, de organisatoriske forandringer eller på branchens glemsel i den almindelige danskers bevidsthed. Som leder af en uddannelsesinstitution, har det været et af mine fokusområder, at vi skal finde branchens maritime rødder, hvor vi sammen kan gøre en forskel for vores kollegaer, vores rederier og for os alle sammen. Men vi har mange udfordringer at slås med, som vi kun sammen kan gøre noget ved. Vi har en søfartsstyrelse hvor "sø" er ved at være fraværende, hvor beslutningskompetencen er forsvundet eller ikke eksisterende, og hvor det til tider føles som om, at embedsværket kun udtaler sig, når de er sikker på at egen "røv", er dækket og ingen vil kunne holde dem ansvarlig for beslutningen eller manglen på samme. God rådgivning og klare svar er afløst af embedsmandsvældets tilgang om, at "vi kommer kun med anbefalinger", så må "brugerne" finde løsninger. Udflytning til Korsør har betydet, at svingdøren har svunget så hurtigt rundt, at selv os, der ofte er i kontakt med søfartsstyrelsen, knapt kan huske hvem der fortsat er ansat. Samme udfordringer gælder i relation til vores uddannelses styrelser, hvor den maritime kompetence over tid er udvasket til ukendelighed, men hvor de sidste embedsfolk med bare en smule saltvand i årene er dem vi til stadighed går til. Dialogmøder og langvarig sagsbehandling, bedrives af embedsfolk i bedste mening, men det går knapt så godt i spænd med den maritime tradition, hvor vi gør som vi får besked på, og vi gør det i dag ikke i morgen. De maritime uddannelsesinstitutioner, er under forvandling til mini embedsværk, hvor "djøfiseringen" er slået igennem, for nogen skal jo skrive de endeløse ligegyldigheder som styrelsen forlanger. Det være sig skrivelser om antallet af bederum, flagstænger og energi-optimeringsprocesser, som kan holde djøferne selvbeskæftigede også i morgen, med undskyldningen om at det ønsker vores minister. Igen er "sø" delen og forståelsen, og den almindelige sunde fornuft gledet i baggrunden, men vi smiler stadigt på skolerne, om end lidt anstrengt og siger ja tak til endnu et dialogmøde som ikke bidrager med noget nyt. Ser vi på rederierne er djøfiseringen og akademiseringen også sket med en hastighed, der kun kan overraske. Her forsvandt "sø" fra medarbejdernes cv-er for alvor hen over slutningen af forrige århundrede og ind i nullerne. Styringsværktøjer og kontrol fandt indpas frem for tillid til søfolkenes kompetencer, i takt med at antallet af uddannede fra CBS gjorde deres indtog. Tiltroen til at vi nu fik rigtige økonomer og juridiske eksperter, som ville gøre en forskel, var stor. Men virkeligheden var manglende forståelsen for den maritime kulturs løsningstilgang, hvor en skovl er en skovl og en spade en spade, og det skabte kun afstand mellem land og sø. Selv søfolk er blevet mindre søfolk og alt for meget akademikere, ikke mindst hvis man spørger alle de forhenværende søfolk, der som selvbestandige guruer på diverse sociale medier, til stadighed bræger om hvor dårligt forholdene er i dag, sammenlignet med fortiden set gennem bagklogskabens ulideligt klare lys. Min pointe er egentligt en ganske anden end bare brok over manglende maritime kompetencer hos djøfere og akademikere som jeg faktisk har en stor respekt for, de løser opgaver som selv søfolk ikke er gearet til. Dansk søfart har det godt, der er vækst på mange parametre, antallet af skibe har aldrig været større, men der er én stor udfordring. Vi er som branche blevet glemt i den danske bevidsthed og der er meget alvorligt for det er grundlæggende det der gør at rekrutteringen er så svær i dag. Det er den manglende kendskab til vores maritime branche, der blandt andet skyldes at "sø" er forsvundet fra så mange cv’ere, og det er for mig det der er hele humlen i vores problem. Vi skal have danske ubefarne og aspiranter i alle danske skibe for at sikre danske junior- og seniorofficerer i catering, dæk og maskine. For dette skal i sidste ende sikre grundlaget for rekruttering til rederier, underleverandører og andre interessenter i det Blå Danmark. Vi skal samarbejde for at sikre hele fødekæden, for understøttelse af den samlede blå branche, da dette er den eneste måde vi kan fastholde succesen. Alternativet er at lade dansk maritim knowhow om skibe, rederidrift og maritim virksomhedsdrift gå til udlandet. For jeg er ikke i tvivl om, at søfolk godt kan samarbejde med djøf’ere og akademikere, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at djøf’ere og akademikere også kan lære noget af søfolkenes løsningsorienterede tilgang, hvor dialog og kaffe ikke altid er nok. Vi skal bare understøtte at samarbejdet opstår ved at sikre endnu flere med "sø" på cv’et. Det betyder også, at vores uddannelser skal gennemgå store forandringer, rettet mod fremtidens nye udfordringer. Det betyder at den traditionelle sømand, som hyldes at de gamle og grå skal på pension. Vi skal forstå, at forandring ikke er af det onde, hver ting til sin tid. En dansk sømand, der mestrer fremtidens teknologier, vil være foran i en hård verden, hvor konkurrencen fra hele verden er til at tage og føle på. Så kære alle, let nu fra stolen og skab fremtiden, uanset hvor du er i den maritime branche.
BREAKING