23948sdkhjf

Boris Johnson klar til at udskyde dele af aftale med EU

EU-Kommissionen vil forlænge perioden for forhandlinger om handelsaftale med briterne til efter 2020

Den britiske premierminister, Boris Johnson, havde onsdag "et positivt møde" med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, oplyser Downing Street.

Downing Street siger, at den britiske regering kan gå efter at få en delvis handelsaftale med EU i første omgang, så visse spørgsmål og problemer forbliver uafklarede i en periode.

Johnson fremlagde dette forslag for Ursula von der Leyen ved deres første møde, hvor hun er kommissionsformand, og hvor briternes formelle udtræden af EU kun er tre uger ude i fremtiden.

Mødet i London fandt sted forud for planlagte langtidsforhandlinger om handel efter briternes udtræden den 31. januar.

Von der Leyen pointerede selv umiddelbart før mødet, at Johnsons plan om at få forhandlet en komplet handelsaftale inden udgangen af dette år er urealistisk. Hun sagde, at perioden for forhandlinger må forlænges, eller at en delaftale må være målet i første omgang.

- Hvis der ikke sker en forlængelse af overgangsperioden til efter 2020, så kan vi ikke forvente, at der bliver opnået enighed om hvert enkelt aspekt i vort nye partnerskab. Vi må prioritere, sagde hun i en tale i den britiske hovedstad på universitetet London School of Economics and Political Science (LSE).

Von der Leyen var på London-besøget ledsaget af EU's brexit-forhandler, Michel Barnier. Det er hendes første møde med den britiske regeringschef, siden det konservative partis valgsejr i december.

- Hen over det kommende år skal vi forhandle om et nyt partnerskab, hvor relationerne mellem Bruxelles og London ikke vil være så nære som nu, siger Barnier i et tweet efter forhandlingerne.

- Der er ikke megen tid. Et nyt ur tæller ned, tilføjer han.

Parterne kan senest 30. juni beslutte at forlænge overgangsperioden, hvorunder de nuværende regler vil være gældende.

Boris Johnson har sagt, at han ikke ønsker en forlængelse af overgangsperioden.

Det britiske Underhus støttede op til jul Johnsons brexitaftale. 358 stemte for den, mens 234 stemte imod.

Læs også: Esvagt gør klar til Brexit

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.485