23948sdkhjf

Mærsks nye topleder: Vores kultur har ændret sig meget

Der er sket meget med kulturen i Mærsk, siger det nyudnævnte medlem af koncernledelsen Henriette Hallberg Thygesen til Berlingske

Der kan meget vel være en del fordomme tilbage om, hvordan det er at være kvindelig medarbejder i A.P. Møller-Mærsk, men meget har ændret sig i løbet af de seneste år. 

Sådan lyder det fra Henriette Hallberg Thygesen i et interview med Berlingske, efter at hun er oven i sin stilling som CEO i Svitzer nu også er blevet en del af Mærsks øverste koncernledelse kaldet executive board.

- Vi er et firma med en lang historik, men vores kultur har ændret sig meget over de år, som jeg har været i firmaet. Jeg er smadderglad for den udvikling, vi har set, og hvor der er kommet meget mere fokus på diversitet på alle områder. Det handler ikke kun om køn, men også om nationaliteter, siger hun til Berlingske. 

Det var så sent som i 2018, at en kvinde for første gang blev medlem af Mærsks koncernledelse. Det skete med udnævnelsen af svenske Carolina Dybeck Happe til CFO, som dog allerede næste år forlader Esplanaden til fordel for et CFO-job hos General Electric.

For Henriette Hallberg Thygesen er det dog ikke så overraskende, at der med hendes udnævnelse kommer endnu en kvinde i topledelsen.

- Vi udvikler os i takt med det, som sker i omverdenen, og jeg tror, at der er mange for- domme om Mærsk, og de er der måske mere uden for virksomheden end inden for, siger hun til Berlingske.

Som Søfart skrev i går, er også Mærsks kommercielle direktør (CCO) Vincent Clerc blevet tildelt en plads i executive board. Dermed er hullet i koncernledelsen lukket efter den nu tidligere COO Søren Toft, der er blevet CEO i MSC.

Læs mere: Mærsk henter Svitzer-direktør ind i direktionen

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14