23948sdkhjf

Kolding sætter hold bag omlægning af erhvervshavnen

10 ud af 11 medlemmer er nu på plads i det udvalg, som skal stå i spidsen for afviklingen af Kolding Havn og udviklingen af havnens arealer til nye formål.

Det skriver Jyske Vestkysten

Seks af udvalgets medlemmer var mere eller mindre selskrevne. Det gælder byens borgmester, 1. og 2. viceborgmestre, formand og næstformand for Kolding Havn samt formanden for byrådets plan- bolig- og miljøudvalg.

Hertil kommer fire medlemmer fra erhvervslivet. Danske Havnevirksomheder har fået lov til at stille med to repræsentanter. Her er valget faldet på det Kolding-baserede Svane Shippings adm. direktør Jesper Hansson samt Vagn Hundebøll, der er vicekoncerndirektør i DLG med ansvar for produktion og logistik. 

Læs også: “Jeg har mange planer i skuffen - men ikke en for det her"

Fra det øvrige erhvervsliv er der blevet udpeget yderligere to medlemmer. Det er Per Lindegaard, der tidligere har været topchef i Berlingske og Falck, og som nu er direktør i Elsass-fonden. Endelig er Peter Hulweg Christiansen, adm. direktør i Kolding-baserede Georg Jensen Damask, kommet med i udvalget.

Sidstnævnte tror, at det vil være muligt at skabe plads til nogle af byens nuværende havnevirksomheder på Kolding Havn i fremtiden. 

- Ja, det tror jeg faktisk godt, men måske i en lidt anden form end i dag. Man kan måske have sit hovedsæde dér, mens de aktiviteter, der ikke er kønne at se på, placeres andre steder. Jeg tror, vi kan blande kortene på en ny måde, og jeg tror, at jeg kan bidrage til arbejdet med nogle skæve idéer og anderledes tankegange, siger han til Jyske Vestkysten.

Det sidste medlem af udvalget skal være en person, der kan bidrage med erfaring fra omdannelse af erhvervshavn i en anden by.

På sidelinjen er både Koldings kommunaldirektør og direktøren for Kolding Havn med som observatører.

Læs mere: Sådan vil Kolding nedlægge sin erhvervshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094