"Landstrømsteknologien er klar, når Danmark er parat"
I dag bliver landstrøm skubbet frem af et politisk pres for at fjerne forurening i havne, men i takt med at den grønne omstilling bliver til virkelighed inden for søfarten, vil landstrøm blive en del af en større løsning i det grønne kredsløb
Politisk pres skaber vækst
Ren luft i Hamborg
Vender billedet
Elektrificering af danske havne
- Markedet for landstrøm vokser voldsomt, siger Carsten Uhrenfeldt Dahl, salgsdirektør i Siemens Danmark, til Søfart. Siemens er én af de store spillere på banen for landstrøm. I 2016 stod Siemens bag det første anlæg til krydstogtskibe i Europa nogensinde. Landstrømsanlægget blev leveret til frontløberen Hamborg Havn i Tyskland. Senest har virksomhedsgruppen landet endnu to afgørende ordrer. En på et anlæg, der kan forsyne tre krydstogtskibe med strøm på samme tid til Kiel Havn i Tyskland, og en hidtil uset kæmpeordre på et anlæg til Rotterdam Havn i Holland. Ikke kun markedet for landstrøm vokser. Også anlæggene bliver større og landstrømsanlægget på 24 MW til Rotterdam vil fra 2023 kunne forsyne helt op mod otte skibe med strøm ad gangen, når de ligger til kaj. Ifølge Carsten Uhrenfeldt Dahl, bliver det verdens største anlæg. Han ser det politiske pres for at komme forureningen fra søfart til livs både herhjemme, især i Aarhus og København, og internationalt som årsagen til, at markedet for landstrøm vokser netop i disse år: - Etableringen af landstrøm handler mere om støj- og partikelforurening i havnene end om at reducere CO2-udledningen, siger Carsten Uhrenfeldt Dahl og fortsætter: - Forureningen kan mærkes af beboere og erhvervsdrivende tæt på en havn, mens CO2-udledningen kun kan måles, siger han. Som eksempler på det politiske pres, nævner han Los Angeles, der har lukket inderhavnen af for skibe, der ikke kan modtage landstrøm. Ligesom også Norge lukker fjordene af for de mest forurenende skibe, og Bergen der politisk har vedtaget et loft over antallet af krydstogtpassagerer og dermed også antallet af skibe pr. dag i havnen. Også i Tyskland står ren luft i havnene meget højt på den politiske dagsorden: - Hamborg Havn laver undersøgelser af vindretningerne for at finde ud af, hvilke terminaler der først skal prioriteres i forhold til at etablere mere landstrøm, fortæller Carsten Uhrenfeldt Dahl. Mens Hamborg er i gang med at få styr på en kommende udvidelse af havnens eksisterende landstrømsanlæg, sker der knap så meget i Danmark. Indtil videre kan antallet af mobile anlæg - der er mindre end dem til krydstogtskibe og bedre egnet til fx færger - tælles på en enkelt dansk hånd. Men den grønne omstilling kan vende billedet. Og Carsten Uhrenfeldt Dahl ser gode muligheder for mere landstrøm i Danmark, som en del af omstillingen. Blandt andet til færgefart, hvor Danmark ligger flot i front med den første el-færge i verden: - En el- eller hybridfærge kræver en hel del strøm, fordi en færge typisk ikke ligger så længe i havn ad gangen. Landstrøm er det bedste at lade op med, for det giver en langt højere effektivitet end at bruge dieselmotoren til opladning, siger Carsten Uhrenfeldt Dahl. På sigt er han ikke i tvivl om, at alle færger i Nordeuropa enten vil være rene el-færger eller hybridfærger og så giver det netop mening at lade skibenes batteripakker op med landstrøm, når de ligger i havn. Peter Castberg Knudsen, medejer af PowerCon, ser udviklingen inden for landstrøm som en del af en større løsning i det grønne kredsløb for at Europa med tiden kan blive CO2-neutral. Ingeniørvirksomheden har rødder i vindmølleindustrien og er den anden store spiller inden for landstrøm på det europæiske marked: - Landstrøm er en del af elektrificeringen af danske havne, der samtidig kan give havnene værdifuld erfaring med at handle energi, siger Peter Castberg Knudsen. I Danmark er 50 til 60 procent af strømmen i dag miljørigtig, men målet er et kredsløb, der består 100 procent af grøn energi leveret til danske havne, forklarer han: - Der er sket en ekstrem udvikling inden for sol- og vindenergi, men der er stadig udfordringer med at lagre energien. Når energien i Danmark slipper op, kan den fx leveres fra Norge, der producerer billig el fra vandkraft. I det hele taget er der et kæmpe potentiale for at udveksle grøn energi på kryds og tværs af Europa på sigt, siger Peter Castberg Knudsen.