23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maritim iværksætter vil give skibes komponenter evigt liv













Spild af ressourcer





















Avanceret software













Let og effektivt

















Emissioner i fokus









Hvor langt er I nået?













Hvad er ambitionen?

Forestil Dem en fremtid, hvor hovedparten af et skibs udstyr og dele aldrig bliver smidt ud, men altid bliver genbrugt. En fremtid hvor skibets flere tusinde komponenter er i konstant cirkulation. Komponenterne er enten i drift, på værksted for at blive repareret eller på lager. Komponenterne lever evigt. Skibsfartens grønne omstilling og overgang til cirkulær økonomi er den grundlæggende idé bag start up-virksomheden Reflow Maritime. Den maritime start-up med hovedsæde i det centrale København bryster sig af at være verdens første platform, der giver rederierne mulighed for at gøre den cirkulære økonomi til virkelighed i stor målestok. - Vores ambition er at hjælpe rederierne et skridt videre i den grønne omstilling. Vi vil gøre den grønne omstilling af skibsfarten til andet og mere end ’bare’ et ensidigt fokus på, hvad der kommer op af skorstenen på skibet, lyder det fra grundlægger, ejer og CEO i Reflow Maritime, Rasmus Elsborg-Jensen. De fem medarbejdere arbejder på at udvikle en it-arkitektur, der giver rederiernes tekniske afdelinger helt nye muligheder for at overvåge og styre de titusindvis af tekniske komponenter, som et rederi har i drift på skibene (Se boks). - I første omgang hjælper vi rederierne med at udnytte komponenterne bedst muligt og ikke bare udskifte en i øvrigt velfungerende turbolader bare fordi, at den har været i drift i en forud defineret tidsperiode, lyder det fra Rasmus Elsborg-Jensen. Han fortsætter: - Den grønne omstilling bliver først gennemført, når den maritime industri og skibsfarten slår ind på et andet spor end dén, der har været gældende hidtil. Her tænker jeg på brug-og-smid-væk kulturen i forhold til de komponenter, som sidder i skibet. - Det er et frygteligt spild af jordens begrænsede ressourcer, at levedygtige komponenter fra skibsfarten hver dag bliver smidt ud, selv om de lige så godt kunne genanvendes. Reflow-medarbejderne udvikler de algoritmer, der skal give rederierne et pålideligt værktøj at arbejde med. Rederierne vil blandt andet få adgang til et dashboard, der giver et let og overskueligt overblik over de forskellige driftsparametre på et specifikt skib - og vil dermed opnå indsigt i de forskellige komponenters slid- og installationsdata. Det bliver et værktøj, der på sigt skal integreres med rederiernes nuværende systemer. Det er visionen, at databasen skal kunne deles med rederiets udvalgte teknologileverandør, der kan sørge for, at den næste komponent i rækken er klar på det ønskede tidspunkt. Det er altså op til rederierne, hvorvidt de vil bruge platformen til at tage det fulde spring ind i den cirkulære økonomi eller ’blot’ bruge platformen til at forudsige det bedste tidspunkt til at udskifte en specifik komponent. Det endelige mål er dog klart: At gøre det let og effektivt at sende en udtjent komponent fra skibet videre over i et cirkulært system, der giver reservedelene evigt liv. - Den struktur, som rederierne hidtil har arbejdet efter, er, at en udtjent reservedel bliver taget ud af skibet og smidt ud. Herefter bliver den erstattet med en hel ny komponent fra fabrikken. Vi håber at kunne gøre det lige så enkelt for rederierne at tænke cirkulært, siger Rasmus Elsborg-Jensen og fortsætter: - Med en levetid på mindst 20 år er det klart, at skibene får repareret og skiftet flere af deres 2500 komponentener undervejs. At indføre cirkulær økonomi i tanke- og arbejdsgangen hos rederierne kan sagtens finde sted, uden at revolutionere den måde rederierne arbejder på. Hvis rederierne bliver understøttet gennem digitalisering og brugen af data, så tror vi på, at vi kan sikre en fremtid i den maritime sektor, der er både mere effektiv og mere bæredygtig. Han advarer imod, at søfartsbranchen i al for høj grad fokuserer på emissioner. - Emissionerne er naturligvis vigtige, men de giver altså kun et lille billede af skibsfarten samlede miljøbelastning. Derfor skal vi ændre vores mindset og forretningsmodeller, hvis det CO2-neutrale skib for alvor skal blive en realitet. - Vi har den første version klar og forventer snart at kunne offentliggøre det første partnerskab med rederier og producenter, der vil benytte sig af platformen. Hvad siger rederierne, når I præsenterer ideen for dem? - De er meget positive, og jeg fornemmer klart, at de er meget ivrige efter at tage livtag med principperne i den cirkulære økonomi. Men det er jo klart, at det er et komplekst område, som kræver grundig planlægning. - Her og nu handler det om, at vi skal være synlige i branchen og gøre opmærksom på, hvad rederierne kan få ud af vores platform. Og så skal vi have en række rederier til at støtte op om platformen og udforske mulighederne. Samarbejdet med leverandørerne er også vigtigt, da platformen bygger på samarbejde imellem rederierne og deres leverandører og producenter.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.128