Få nu gang i batteridriften!
MARITIMT SYNSPUNKT: Det går forbløffende langsomt med at få gang i elektrificeringen af de danske færgeoverfarter. Hvordan kan det egentlig være, spørger dagens kronikør
Hvor er de andre
Behøver ikke være kompliceret
Store overvejelser
For hvert projekt ville jeg starte med at overveje:
Lidt støtte, tak
For tre år siden lavede Siemens en rapport, som viste, at omstilling til el-drift kunne svare sig på syv ud af ti danske færgeoverfarter. Der er løbet meget vand igennem sund og bælter siden, batterierne er blevet bedre, sikre og de tekniske løsninger er blevet enklere og det hele er blevet billigere. Myndigheds- og klasse- godkendelser er blevet simplere. Men alligevel er der kun langsomt ved at komme gang i elektrificeringen af de danske færge overfarter, hvilket kan undre. Scandlines, som begyndte med batterier i 2012, er nået længst. De seks nyeste færger (’Berlin’, ’Copenhagen’, ’Prins Richard’, ’Prinsesse Benedikte’, ’Schleswig-Holstein’ og ’Deutschland’). ForSea har grebet idéen og ombygget to færger (’Tycho Brahe’ og ’Aurora’) til fuld elektrisk drift, med opladning i begge havne. Dieselgeneratorene er stadig om bord som backup, men færgerne sejler stort set fuld elektrisk nu. Ærøfærgerne har bygget den fuldt elektriske færge ’Ellen’ med den hidtil største batteriinstallation i en dansk færge. To af Stromma’s havnerundfartsbåde i København er også elektriske (’Den grimme ælling’ og ’Den lille havfrue’, og der er fem nye fuldt elektriske havnebusser på vej til København, de skulle gerne være i drift først i 2020. Herudover er der tre hybridfærger i drift eller på vej: ’Venø Færgen’, ’Kanalen’ på Thyborøn-Agger samt ’ÆrøXpressen’. Men hvor er alle de andre færger og overfarter? Selvfølgeligt koster det penge at ombygge eksisterende færger, eller at bygge nyt, men der er også penge at spare og ikke mindst en fordel for klima, miljø og image. Der er mange anvendelsesmuligheder for batterier: - "Peak shaving", dvs udglatning af lasten på skibets dieselmotorer. På denne måde får man væsentlig bedre driftsforhold for motorerne, og dermed reducerede emmisioner, dieselforbrug og mindre vedligehold. - Reduktion af "spinning reserves", dvs at man undgår at have ekstra motorer kørende, derved reduceres vedligeholdet, og derudover får man de samme fordele som ovenfor. - Med batterier får man "instant power" hvis der er behov for mere effekt meget hurtigt. - For færgerne er der også den fordel at de sejler på veldefinerede ruter, hvor der kan bygges ladestationer i havnene. Ligesom de fleste af ruterne er korte, så behovet for batteri kapacitet dermed er begrænset. - ForSea har vist at det kan lade sig gøre at lade batterierne op selv på meget korte havneophold (ned til 10 minutter), - og indenfor de seneste år er der kommet adskillige smartere løsninger til landtilslutning. Jeg har taget afsæt i færger, men der er også rigtig mange muligheder i alle andre skibstyper. Helt generelt bør man se på skibe hvor fremdrivnings- eller hjælpemaskineriet ofte kører med lav eller meget varierende last. - De fleste skibe kører med ekstra hjælpemotorer når de sejler i snævert farvand og under havneanløb. Det kan undgåes hvis man har batterier som back-up i tilfælde af at der er brug for ekstra effekt. - Mange skibe har meget varierende last på hjælpemotorene, f.eks. når der benyttes bowthruster, ramper, kraner eller andet udstyr. Der er mange muligheder for at forbedre klima- og miljø belastningerne, og det er en god idé evt. at starte i det små og opbygge egne erfaringer.... Det behøver heller ikke at være kompliceret (og dyrt) at starte på et electrificeringsprojekt. Om man skal gå til fuld elektrisk drift eller starte med en hybrid løsning afhænger af skib, rute og pengepung. Det er i hvertfald ret enkelt at erstatte en eller flere hjælpemotorer med en batteripakke, og opladning når skibet ligger i havn. Hvis man tilpasser det med overhalingsterminerne for hjælpemotorene, så er der også lidt at spare der. - Skibets alder og forventet restlevetid, rute og fartsplan - Hvordan vil en ombygning kunne forbedre skibet og ruten. - Hvordan vil en ombygning kunne udføres, idrift eller i forbindelse med fx dokning. - Hvordan ville batterier kunne forbedre driften og hvilke besparelser vil det kunne give både økonomisk (projektets tilbagebetalingstid), miljø- og klimaforbedringer. - Hvor, hvordan og hvornår kan batterierne oplades (evt. grøn strøm) I Norge er der rigtig mange batterifærger på vej, bl.a. også med støtte fra offentlige midler og krav i udbud. I Danmark ville lidt støtte fra regeringens ambitiøse klimapolitik hjælpe, men der er også et stort potentiale som allerede nu kan igangsættes, inden politikerne får taget sig sammen til at omsætte de fine ord til handling. Lad os komme igang og sætte kursen.
BREAKING