Maritim industri frygter sparekniv på universiteter
En planlagt besparelse på DTU blev for nylig afværget i sidste øjeblik. Danske Maritime advarer mod yderligere nedskæringer på de tekniske universitetsuddannelser, som skal udklække fremtidens maritime eksperter
Der var for nylig lagt op til besparelser på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) inden for det maritime område. Men i sidste øjeblik blev spareplanen trukket i land, efter flere tunge repræsentanter for den maritime industri hejste det røde advarselsflag.
Sådan har en række kilder beskrevet forløbet over for Søfart. Men selv om en truende nedskæring tilsyneladende blev taget af bordet, er bekymringen til at føle på hos brancheforeningen Danske Maritime.