Batteriprojekt på Helsingør-færgerne krævede massivt gravearbejde
Da Forsyning Helsingør anlagde 3,5 kilometers kabler til de nye batteridrevne færger i Helsingør Havn, ramte selskabet blandt andet en gammel tunnel og måtte inddrage en arkæolog
Flere års arbejde
Grøn fremdrift
Det var ikke en nem opgave, der mødte Forsyning Helsingør, da selskabet skulle anlægge et kabel gennem Helsingør by, som kunne oplade de nye batteridrevne færger fra ForSea, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg. Forsyning Helsingør måtte grave en 3,5 kilometer lang rende ned til Helsingør Havn, hvor færgerne oplader deres batterier, hvoraf 200 meter gik direkte igennem en fredet byzone. Det betød, at selskabet bl.a. måtte inddrage en arkæolog. - Under udgravningsarbejdet har vi opdaget en gammel tunnel, som vi ikke vidste var der. Den sinkede os nogle dage. Så har vi stødt på et gammelt jernbanespor, som vi heller ikke vidste var der. De spor er jo bare blevet dækket med asfalt sidenhen. Så dem skulle vi banke væk, så vi kunne komme under og til at grave ud til kabelledningen, siger René Holm Nielsen, som er afdelingsleder i Forsyning Helsingørs netselskab Elektrus. I den 3,5 kilometer lange rende lagde Forsyning Helsingør to aluminiumskabler af hver 300 kvadratmillimeters tykkelse, hvorefter selskabet dækkede dem med sand, dækbånd, jord og asfalt eller fliser. De to kabler leverer nu enorme mængder strøm til de nye færger. - Man kan ikke hive så meget kapacitet i et kabel, så det kræver to kabler. Når færgen lader, bruger den to gange 300 ampere, men det er på 10.000 volt-niveau, siger René Holm Nielsen. - Det vil sige, at når færgerne lader, så bruger de faktisk næsten lige så meget strøm som hele Helsingør by. Og de lader batterierne op, hver gang de er i havn. Hvis du forestiller dig, at Helsingør by bruger 100 pct. strøm, så bruger færgerne 80 pct., når de lader batterierne, siger René Holm Nielsen. Arbejdet blev færdigt for halvandet år siden, men var flere år undervejs. Det tog tre-fire år at planlægge og aftale projektet, mens selve udgravningen tog 10 måneder. René Holm Nielsen estimerer, at udgravningsarbejdet har krævet tre årsværk. - Nogle dage har der måske været syv mand på for at få lagt kablerne, og andre dage har der ikke været så mange. Samlet set har det måske krævet tre mand i et arbejdsår, siger René Holm Nielsen, der selv har været ansvarlig for dialogen med myndighederne og Helsingør kommune samt arkæologen. De nye kabler og batterier skal være en grønnere løsning end det dieselbrændstof, som færgerne før sejlede på. ForSea regner med, at de batteridrevne færger udleder 65 pct. mindre kuldioxid end de dieseldrevne færger, om end det ifølge René Holm Nielsen ikke er muligt at sige, præcis hvor de massive mængder strøm til færgernes batterier i stedet kommer fra. - Når det blæser meget i Danmark, så har vi overproduktion i landet, og så kommer al strømproduktionen fra vindmøller. Men hvis det ikke blæser, kommer strømmen jo fra kraftværkerne, affaldsforbrændingsanlæggene eller fra steder i Sverige, Tyskland eller Holland, siger René Holm Nielsen. Han siger, at han ikke har oplevet, at der var nogle af beboerne i Helsingør, der var utilfredse med gravningsarbejdet. - Vi har også sat store skilte op, hvorpå der stod, at vi ville grave kabler ned til batterifærgen. Vi har reklameret på vejen, så folk har kunnet se, hvad det var, der skete. Folk har været positive. Men hvem er ikke positiv over en ny teknologi, der ikke sviner så meget?, siger René Holm Nielsen.
BREAKING