Hvide Sande Havn er Danmarks femte største fiskerihavn. Det er i overvejende grad kystfiskeri i kombination med et antal større hjemhørende fartøjer, som også fisker længere ude i Nordsøen - bl.a. i engelsk og norsk farvand - der sikrer havnens position.
Fiskeriet er dermed den aktivitet, der står for den største del af omsætningen.
Landingsværdien blev væsentligt øget efter havneudvidelsen i 2013, hvor besejlingsforholdene samtidigt blev forbedret, så de store fiskerfartøjer nu også kan lande deres fangst hjemme i Hvide Sande til gavn for den lokale omsætning på havnen.