23948sdkhjf

Medarbejdere hos Royal Artic Line i Aalborg er gået hjem

De ansatte mødes tirsdag morgen for at afgøre, om de går i arbejde igen

De ansatte på Royal Arctic Lines terminal og pakhus i Aalborg har mandag valgt at nedlægge deres arbejde og gå hjem.

Det er ikke lykkedes at komme igennem til Royal Arctic Line for at få at vide, hvad konflikten handler om. Heller ikke hos 3F Aalborg, hvor mange af de ansatte er organiseret, har det været muligt at få en kommentar.

- Tirsdag morgen holdes der fagligt møde blandt de medarbejdere, der har valgt at nedlægge arbejdet, og det er rederiets forventning, at arbejdet derefter genoptages, kan man læse på Royal Arctic Lines hjemmeside.

Arbejdsnedlæggelsen betyder, at der ikke blev indleveret eller udleveret gods i Aalborg. Arbejdsnedlæggelsen i Aalborg får ikke konsekvenser for ind- og udlevering af gods i Grønland.

Rederiet Royal Arctic Line A/S har enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder.

Royal Arctic Line A/S blev stiftet i 1993, og er 100 pct. ejet af Grønlands Selvstyre.

I Danmark er koncernen repræsenteret ved Royal Arctic Line Danmark A/S. Her bookes og koordineres mere end 85.000 forsendelser om året.

Samtidig driver Royal Arctic Line Danmark også stevedoring i filialen i Aalborg, og står dermed for den praktiske håndtering af gods der skal til eller fra Grønland, gennem Aalborg.

Læs også: RAL vil åbne ny rute til USA

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129