23948sdkhjf

Torm mindsker tab i tredje kvartal

Bedre produkttankrater medvirkede til en fordobling af driftsresultatet, mens bundlinjen var rød hos det danske tankrederi i årets tredje kvartal

Torm opnåede bedre rater i produkttankmarkedet i årets tredje kvartal, hvilket medvirkede til at løfte selskabets driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA), fremgår det af den netop offentliggjorte kvartalsrapport.

Torms EBITDA blev således mere end fordoblet i tredje kvartal til 32 mio. dollars fra 14,7 mio. dollars i den tilsvarende periode sidste år.

Resultatet før skat er dog fortsat negativt, men tabet er mindsket til minus 8,5 mio. dollars fra minus 24,5 mio. dollars året før.

Torm opnåede timecharterrater på 13.392 dollars per dag i tredje kvartal mod 10.598 dollars i samme periode af 2018.

Ifølge regnskabsrapporten var produkttankmarkedet generelt vigende i tredje kvartal, men kom stærkt tilbage i starten af fjerde kvartal efter en markant stigning i raterne på råolietankere i kølvandet på angrebet på Saudi Arabiske olieproduktionsanlæg.

Ratestigningen accelererede dramatisk, efter USA indførte sanktioner på to af det kinesiske rederi COSCO Shippings datterselskaber. 

Generelt var tankraterne ifølge Torm højere i øst end på den vestlige halvkugle i årets tredje kvartal.

- Idet balancen mellem udbud og efterspørgsel strammer til forud for IMO 2020 (svovlregler, red.), har enkeltbegivenheder forårsaget et hop i produkttankraterne til niveauer sidst set i 2008, udtaler adm. direktør Jacob Meldgaard.

Han tilføjer, at Torms bookinger i fjerde kvartal er oppe på 19.531 dollars per dag, hvilket ifølge direktøren afspejler det stærke marked, rederiet pt. opererer i.

Torm A/S
Mio. USD 3. kvt. 2019 3. kvt. 2018
Omsætning 146,7 140,4
EBITDA 32 14,7
EBIT 2,1 -15,3
Resultat før skat -8,5 -24,5
Periodens resultat -9.0 -24,9
Egenkapital 851,8 858,7
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128