23948sdkhjf

"Jeg fik søfarten ind med modermælken"

| Af Nicolai Østergaard | Tip redaktionen om en historie

GALLERI OG INTERVIEW: Kjartan Ross, der tog en uddannelse som dualofficer, og siden har været vidt omkring i den maritime branche - både til søs og på land. Her er hans historie

Hvordan kom søfarten ind i dit liv?
- Søfart kom ind med modermælken. Mit kendskab til skibsfart begyndte allerede i seks-syv års alderen, hvor min far blev udstationeret i Fjernøsten af et dansk firma. Han skulle lede opbygningen af det, der senere blev til verdens største dieseldrevne elværk.

- Hele familien flyttede således til Fjernøsten og når mine to storebrødre og jeg ikke gik i skole fulgte vi med i, hvordan de store totaktsmotorer fra B&W blev bygget - samme type motor som dem der driver langt størstedelen af verdenshandelsflåden. Begge mine brødre læste til maskinmestre. En af mine brødre valgte senere også at læse til navigatør. Ved mine besøg hos mine brødre på skibene fik jeg kendskab til skibsfarten.

Hvorfor valgte du dualofficersuddannelsen?
- Egentligt havde jeg først besluttet, at jeg ikke ville følge i mine brødres fodspor. Men jeg ville gerne have en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere en stor teoretisk viden med noget praktisk. Her var de maritime uddannelser bare en rigtig god mulighed. På det tidspunkt, hvor jeg begynder på uddannelsen forsøgte jeg dog også at komme ind til Slædepatruljen Sirius, og her var de første semestre på den duale officersuddannelse som skræddersyet. Herudover var det også bare et naturligt valg for mig og det virkede mere spændende at skulle forholde sig til hele skibet som et system.

Hvordan husker du din studietid i Svendborg?
- Det var supergodt. De maritime studier kan noget ganske særligt. Det skyldes, at alle - både studerende og undervisere - på et tidspunkt har gennemgået en udvælgelsesproces for at få en kontrakt med et rederi. Det medfører, at der er en række særlige egenskaber, f.eks. handlekraft og lederskaber, der går igen som personlige egenskaber hos de mennesker, som du møder. Det giver nogle sunde debatter, da mange har deres holdninger til tingene, men det gør også, at der virkelig sker noget på studiet og ikke mindst i studiemiljøet.

Godt sammenhold
Kan du huske din første påmønstring som kadet?
- Min første udmønstring var på ’Axel Mærsk’ i januar 2005. Dengang var ’Axel Mærsk’ et af verdens største containerskibe. Det var et såkaldt kadetskib, fordi der var ekstra kahytter, så der kunne være flere aspiranter om bord. Vi var otte aspiranter der påmønstrede i Malaga og sejlede til Japan og tilbage til Skandinavien med endestation i Århus. En rundtur tog cirka to måneder. Jeg afmønstrede i Hong Kong, hvor jeg tog et par ugers ferie med en kammerat, inden turen gik hjemover til de videre studier.

Hvordan var det sociale sammenhold på skolen og på skibet?
- Sammenholdet blandt de studerende var rigtig godt - både i praktiktiden på skibene og hjemme på skolen. Vi har havde en virkelig god studiegruppe og her blev der dannet venskaber for livet.

Hvad er det fedeste ved at være sømand?
- Der er mange spændende og afvekslende opgaver på et skib. Derudover så gælder det gamle ordsprog at være i samme båd virkelig i bogstaveligste forstand. Går der noget i stykker midt ude på Atlanten, så er man kun besætningen om bord til at løse opgaven, og det giver et andet, tættere, sammenhold om bord. Langt tættere end hvad man oplever på land. Derudover er livet heller ikke helt skidt, når man efter en spændende arbejdsdag kan sætte sig ved et veldækket bord og slutte dagen af i det 30 graders varme og bade i det friske havvand, som man lige har pumpet op i skibets pool, hvorfra man under varme himmelstrøg ser ud på en smuk solnedgang eller eksotiske lande.

Det er eventyrligt
Hvad er i dine øjne det bedste argument for at vælge en fremtid i dansk søfart?
- Der er så mange gode grunde til at vælge en fremtid inden for det maritime, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde. Det at sejle er naturligvis også ’bare’ et arbejde, men der altså noget mere eventyrligt over livet til søs end blot at køre ud til kontoret og passe sit arbejde fra en skrivebordsstol. Det er svært at beskrive den følelse, det giver, hvilket nok også er årsagen til, at der er skrevet så mange bøger om at sejle og rejse. Dernæst åbnes der virkelig mange døre for én med en baggrund i dansk søfart - også uden for det maritime område.

- Jeg har tit sagt til de unge mennesker, som står og skal til at vælge uddannelse, at det ikke nødvendigvis betyder så meget hvilken uddannelse de tager, bare de tager en. Det skyldes, at rigtig mange mennesker arbejder med mange andre ting end det de oprindeligt uddannede sig til. Her udmærker de maritime uddannelser exceptionelt godt, da man tillærer sig en meget bred vifte af kompetencer. Man bliver med andre ord udstyret med en meget stor værktøjskasse og ud over at det bare er fedt at kunne en masse, så giver det også en stor grad af frihed. Frihed til at vælge hvilke veje man vil gå resten af livet. Det gør en fremtid i det maritime til er en god investering for den enkelt og man giver dermed sig selv en fantastisk gave.

Kunne skifte retning
Hvorfor valgte du at holde op med at sejle og i stedet arbejde på land?
- Allerede da jeg startede med at læse til skibsofficer viste jeg, at jeg ikke ville sejle resten af livet. Min plan var at starte med at sejle og efterfølgende gå i land før eller siden. Efter endt senioruddannelse havde min hustru og jeg dog også lige fået vores ældste datter og når jeg nu viste, at jeg ville i land på et tidspunkt, hvorfor så ikke før frem for siden. Det tog ikke lang tid at finde et arbejde - faktisk havde jeg hurtigt flere jobs på hånden at vælge imellem - og jeg kom til at arbejde med alt det, jeg havde specialiseret mig i på min uddannelse.

- Det var et drømmejob, hvor vi skabte flere resultater, som jeg er stolt af den dag i dag. Det her med at prøve nye udfordringer var også en af grundene til, at jeg fra starten vidste, at jeg ikke skulle sejle hele karrieren. Muligheden for at kunne skifte retning i livet var simpelthen en af grundene til, at jeg netop valgte at gå den maritime vej.

Bruger stadig viden fra havet
Hvordan er skiftet fra arbejdspladsen på et skib til arbejdspladsen på et kontor?
- For mig var det helt fint at "gå i land", selvom det selvfølgelig er noget anderledes at arbejde på et kontor end på et skib, som sejler jorden rundt. Det gibber da også i mig engang imellem for at komme ud at sejle igen. Men jeg er jo blevet i den maritime verden og bruger stadig meget af den viden jeg tillærte mig på studiet. Så selvom jeg ikke sejler længere og nok heller ikke kommer til det igen - altså professionelt - så føler jeg stadig, at jeg har det med mig.

Hvorfor er det interessant at arbejde for en havn?
- En havn er en meget kompleks forretning med mange forskellige aktiviteter og opgaver. Det i sig selv gør det til en spændende arbejdsplads. Samtidig spiller de fleste havne også en væsentlig rolle i deres lokalsamfund, hvormed man får mulighed for at have positiv indflydelse på de mennesker som omgiver en. Det giver et anderledes ansvar og derved en ekstra dimension til arbejdet. Det, at vi på Aalborg Havn kan være med til at skabe et godt miljø for byens borgere, er utrolig motiverende for mig.

- Slutteligt så spiller det jo så også en rolle, at jeg på Aalborg Havn har nogle virkelig gode og super kompetente kollegaer.











Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Ruslands eneste hangarskib står i flammer

Plus

VIDEO: Nu skal Tucos arbejdsbåde op at flyve

Hydrofoil er vejen frem, hvis eldrift skal få sit gennembrud på hurtigtgående både, lyder det fra Tucos adm. direktør Jonas Pedersen

111 havne får grønt lys til arealudvikling

Brugt tonnage hitter hos danske rederier

Plus

Bjarne Cæsar stopper som formand for Lederne Søfart

Nu vil organisationens formand gennem tre år koncentrere sig om at være lods

Nyhedsbrev

8.507 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Koldings borgmester afblæser havnelukning

Den politiske opbakning til at lukke Kolding Havn er blevet for snæver, siger borgmester til Jyske Vestkysten

Online Avis Arkiv
Plus

Maritim iværksætter vil hjælpe rederier med bæredygtige løsninger

Efter 25 år i shippingbranchen sagde maskinmester Jan Rindebæk farvel til stabilitet og fast lønindkomst for at starte egen virksomhed. Ønsket er at hjælpe maritime virksomheder og besætninger med at implementere nye grønne teknologier

Stort bilskib indvier Esbjerg Havns nye multiterminal

Plus

Virksomheder på Kolding Havn: Nu skal vi have dialogen

Monjasa indtager Houston med to pramme

VIDEO: Containerskib vælter STS-kran i Antwerpen

Lindø tager nyt havneområde i brug

Plus 1

Svendborg-rederi gør klar til generationsskifte

Lars Hjorth Simonsen vil inden længe at overdrage ledelsen af familierederiet M.H. Simonsen til næste generation - men arveafgiften er en udfordring

Plus

MAN B&W-motor til ammoniak under udvikling i København

MAN Energy Solutions er få år fra at kunne motorisere fremtidens CO2-neutrale skibe, der blandt andet skal sejle på ammoniak, produceret med vindmøllestrøm

DFDS udvider på kanalen med hollandsk opkøb

Gidsler fra 'Bonita' frigivet i Nigeria

Plus

Lindø-udvidelse afprøver solceller på havnestiger

Den store havneudvidelse som netop nu finder sted i Port of Lindø vil prøve kræfter med solceller på havnestigerne. Stigerne kan være oplyst hele natten med energi fra solen

Fire byrødder trækker støtte til havnelukning i Kolding

Havnevirksomhederne skal have lov at blive på havnen, lyder det fra fire byrådspolitikere i Kolding, der nu trækker deres støtte til lukning

Plus

Da en skibsbrand førte til konkurs i TP Offshore - DEL II

Plus

Skibsbrand fører til konkurs i dansk offshore-rederi

En brand på CTV'en ‘Sea Comfort’ endte med, at TP Offshore gik konkurs. Her er fortællingen om, hvordan en brand i en eltavle endte med at koste en ildsjæl sit livsværk. Og hvordan han lever videre på den anden side

Søren Toft-Jensen køber delejere ud af A1 Offshore

Aalborg Havn bygger nye lagerhaller

Virksomhed får en halv million til at teste tovværk af plastfiber

Nye ansigter hos Uni-Tankers i Middelfart

Skibsteknisk hæderslegat gik til DTU-kandidat

Fritz Ganzhorn starter ny virksomhed

Stadil-konkurs efterlader gæld på 160 millioner

Plus

Vind i sejlene for danske offshore aktiviteter

Nils Smedegaard Andersen får toppost i udenlandsk gigant

Nye ansigter hos Uni-Tankers

Flemming Ipsen og Lotte G. Lundberg ude af Errias bestyrelse

Plus

Blue Star-søfolk venter stadig på penge fra Garantifond

Danske Havne vælger ny formand

Hvide Sande Shipyard tager ny hal i brug

Uddannelseskonsulent til Danske Maritime

Maritim museumsdirektør i spil som årets topchef

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Smart Automation ønsker glædelig jul og godt nytår

Forskellige Simatic hjælpeværktøjer fra Siemens

Technoflex ønsker alle en glædelig Jul samt Godt nytår

Ny Serie 3000 magnetventiler fra PNEUMAX

GTS: Giver adgang til testfaciliteter inden for transport

Du må Oluf Sand(e), at det er saltetid

Har din virksomhed vedtaget en cirkulær forretningsmodel?

SEACAT-Schmeding: 24 timer fra forespørgsel til levering

NOS A/S tilbyder løfteklør fra TERRIER

Indstøbning af kabler hos Gravlund Industrigummi A/S

Ny salgstilling i Jylland

Utætte aerosoldåser kan udgøre en risiko

Mirit Glas tilbyder Glasvarer efter opgave

Første etape af fremtidens superkaj står klar

Hvordan finder du vej til ISO 45001?

Dykkerfirma tester undervandsprodukter

+6.650 har allerede ét - skal du ikke også have et login?

Fendere og fendersystemer fra WILLBRANDT Gummiteknik

NOS A/S tilbyder lodslejder

Copenhagen Pump fører Allweiler slangepumper

Kundespecifikke ventiler til bl.a. regulering og afspærring - ProMetal

Gå glad i nødbrusebad og syng jubiduæh

Vindmølleindustrien bruger måtter fra Olet Industrigummi

Gravlund Industrigummi sætter omsætningsrekord

Vil du gøre 400+ erhvervsfolk selskab den 9. januar?

Send til en kollega

0.238