23948sdkhjf

"Jeg fik søfarten ind med modermælken"

| Af Nicolai Østergaard | Tip redaktionen om en historie

GALLERI OG INTERVIEW: Kjartan Ross, der tog en uddannelse som dualofficer, og siden har været vidt omkring i den maritime branche - både til søs og på land. Her er hans historie

Hvordan kom søfarten ind i dit liv?
- Søfart kom ind med modermælken. Mit kendskab til skibsfart begyndte allerede i seks-syv års alderen, hvor min far blev udstationeret i Fjernøsten af et dansk firma. Han skulle lede opbygningen af det, der senere blev til verdens største dieseldrevne elværk.

- Hele familien flyttede således til Fjernøsten og når mine to storebrødre og jeg ikke gik i skole fulgte vi med i, hvordan de store totaktsmotorer fra B&W blev bygget - samme type motor som dem der driver langt størstedelen af verdenshandelsflåden. Begge mine brødre læste til maskinmestre. En af mine brødre valgte senere også at læse til navigatør. Ved mine besøg hos mine brødre på skibene fik jeg kendskab til skibsfarten.

Hvorfor valgte du dualofficersuddannelsen?
- Egentligt havde jeg først besluttet, at jeg ikke ville følge i mine brødres fodspor. Men jeg ville gerne have en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere en stor teoretisk viden med noget praktisk. Her var de maritime uddannelser bare en rigtig god mulighed. På det tidspunkt, hvor jeg begynder på uddannelsen forsøgte jeg dog også at komme ind til Slædepatruljen Sirius, og her var de første semestre på den duale officersuddannelse som skræddersyet. Herudover var det også bare et naturligt valg for mig og det virkede mere spændende at skulle forholde sig til hele skibet som et system.

Hvordan husker du din studietid i Svendborg?
- Det var supergodt. De maritime studier kan noget ganske særligt. Det skyldes, at alle - både studerende og undervisere - på et tidspunkt har gennemgået en udvælgelsesproces for at få en kontrakt med et rederi. Det medfører, at der er en række særlige egenskaber, f.eks. handlekraft og lederskaber, der går igen som personlige egenskaber hos de mennesker, som du møder. Det giver nogle sunde debatter, da mange har deres holdninger til tingene, men det gør også, at der virkelig sker noget på studiet og ikke mindst i studiemiljøet.

Godt sammenhold
Kan du huske din første påmønstring som kadet?
- Min første udmønstring var på ’Axel Mærsk’ i januar 2005. Dengang var ’Axel Mærsk’ et af verdens største containerskibe. Det var et såkaldt kadetskib, fordi der var ekstra kahytter, så der kunne være flere aspiranter om bord. Vi var otte aspiranter der påmønstrede i Malaga og sejlede til Japan og tilbage til Skandinavien med endestation i Århus. En rundtur tog cirka to måneder. Jeg afmønstrede i Hong Kong, hvor jeg tog et par ugers ferie med en kammerat, inden turen gik hjemover til de videre studier.

Hvordan var det sociale sammenhold på skolen og på skibet?
- Sammenholdet blandt de studerende var rigtig godt - både i praktiktiden på skibene og hjemme på skolen. Vi har havde en virkelig god studiegruppe og her blev der dannet venskaber for livet.

Hvad er det fedeste ved at være sømand?
- Der er mange spændende og afvekslende opgaver på et skib. Derudover så gælder det gamle ordsprog at være i samme båd virkelig i bogstaveligste forstand. Går der noget i stykker midt ude på Atlanten, så er man kun besætningen om bord til at løse opgaven, og det giver et andet, tættere, sammenhold om bord. Langt tættere end hvad man oplever på land. Derudover er livet heller ikke helt skidt, når man efter en spændende arbejdsdag kan sætte sig ved et veldækket bord og slutte dagen af i det 30 graders varme og bade i det friske havvand, som man lige har pumpet op i skibets pool, hvorfra man under varme himmelstrøg ser ud på en smuk solnedgang eller eksotiske lande.

Det er eventyrligt
Hvad er i dine øjne det bedste argument for at vælge en fremtid i dansk søfart?
- Der er så mange gode grunde til at vælge en fremtid inden for det maritime, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde. Det at sejle er naturligvis også ’bare’ et arbejde, men der altså noget mere eventyrligt over livet til søs end blot at køre ud til kontoret og passe sit arbejde fra en skrivebordsstol. Det er svært at beskrive den følelse, det giver, hvilket nok også er årsagen til, at der er skrevet så mange bøger om at sejle og rejse. Dernæst åbnes der virkelig mange døre for én med en baggrund i dansk søfart - også uden for det maritime område.

- Jeg har tit sagt til de unge mennesker, som står og skal til at vælge uddannelse, at det ikke nødvendigvis betyder så meget hvilken uddannelse de tager, bare de tager en. Det skyldes, at rigtig mange mennesker arbejder med mange andre ting end det de oprindeligt uddannede sig til. Her udmærker de maritime uddannelser exceptionelt godt, da man tillærer sig en meget bred vifte af kompetencer. Man bliver med andre ord udstyret med en meget stor værktøjskasse og ud over at det bare er fedt at kunne en masse, så giver det også en stor grad af frihed. Frihed til at vælge hvilke veje man vil gå resten af livet. Det gør en fremtid i det maritime til er en god investering for den enkelt og man giver dermed sig selv en fantastisk gave.

Kunne skifte retning
Hvorfor valgte du at holde op med at sejle og i stedet arbejde på land?
- Allerede da jeg startede med at læse til skibsofficer viste jeg, at jeg ikke ville sejle resten af livet. Min plan var at starte med at sejle og efterfølgende gå i land før eller siden. Efter endt senioruddannelse havde min hustru og jeg dog også lige fået vores ældste datter og når jeg nu viste, at jeg ville i land på et tidspunkt, hvorfor så ikke før frem for siden. Det tog ikke lang tid at finde et arbejde - faktisk havde jeg hurtigt flere jobs på hånden at vælge imellem - og jeg kom til at arbejde med alt det, jeg havde specialiseret mig i på min uddannelse.

- Det var et drømmejob, hvor vi skabte flere resultater, som jeg er stolt af den dag i dag. Det her med at prøve nye udfordringer var også en af grundene til, at jeg fra starten vidste, at jeg ikke skulle sejle hele karrieren. Muligheden for at kunne skifte retning i livet var simpelthen en af grundene til, at jeg netop valgte at gå den maritime vej.

Bruger stadig viden fra havet
Hvordan er skiftet fra arbejdspladsen på et skib til arbejdspladsen på et kontor?
- For mig var det helt fint at "gå i land", selvom det selvfølgelig er noget anderledes at arbejde på et kontor end på et skib, som sejler jorden rundt. Det gibber da også i mig engang imellem for at komme ud at sejle igen. Men jeg er jo blevet i den maritime verden og bruger stadig meget af den viden jeg tillærte mig på studiet. Så selvom jeg ikke sejler længere og nok heller ikke kommer til det igen - altså professionelt - så føler jeg stadig, at jeg har det med mig.

Hvorfor er det interessant at arbejde for en havn?
- En havn er en meget kompleks forretning med mange forskellige aktiviteter og opgaver. Det i sig selv gør det til en spændende arbejdsplads. Samtidig spiller de fleste havne også en væsentlig rolle i deres lokalsamfund, hvormed man får mulighed for at have positiv indflydelse på de mennesker som omgiver en. Det giver et anderledes ansvar og derved en ekstra dimension til arbejdet. Det, at vi på Aalborg Havn kan være med til at skabe et godt miljø for byens borgere, er utrolig motiverende for mig.

- Slutteligt så spiller det jo så også en rolle, at jeg på Aalborg Havn har nogle virkelig gode og super kompetente kollegaer.











Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

'Stellar Daisy's søsterskibe solgt til skrot

Plus

Fjernet afgift gjorde udslaget for Navigare

For det hurtigt voksende selskab Navigare Capital Partners var den nu afskaffede registreringsafgift den største knast i DIS

Plus

Danske Rederier tror på yderligere vækst i flåden

I 2019 voksede antallet af skibe under dansk flag med 21 til 731 skibe, hvilket er ny rekord. Danske Rederier tror på yderligere vækst i de kommende år

IMO 2020-svovlregler
ME Production lander første servicekontrakt på scrubbere

To gange årligt skal scrubber-producenten besøge skibet

Plus

Livø-færge får livline i mindst et år

Nyhedsbrev

8.533 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Plus

Liberalt lodsmarked: Lille Portus Pilot skal lege med de store

En enkelt lodsvirksomhed har søgt, og fået, tilladelse til transitlodsning efter nye regler trådte i kraft ved årsskiftet - giganten DanPilot hilser konkurrence velkommen

Online Avis Arkiv

CARGO/CREW FARTØJ I STÅL

Marstal-rektor hopper direkte til Simac

Når Jeppe Carstensen i morgen afleverer nøglerne til Marstal Navigationsskole, bliver det for at starte i en ny funktion hos konkurrenten i Svendborg

Plus

Danske maskinmestre optimerer i Norge

Noenco hjælper norske og danske redere gennem regeljunglen, når de vil gøre skibene mere grønne og optimere driften

Afmatning i Nordens største havn

Stor LNG-krydstogt-ordre til Wärtsilä

Esvagt vil levere reservedele med droner

MacArtney politianmelder to medarbejdere

Tuco vil udvikle selvsejlende færge til sydfynsk ø

Det thailandske søværn henter flere motorer hos MAN

Mærsk ramt af franske strejker

DSV indgår milliardaftale med dansk gigantfirma

Danpilot sikrer struktur med ny station i Spodsbjerg

Nyt skandinavisk projekt skal sikre grønnere transportkæder

MARCOD er sammen med seks danske partnere med i EU-støttet projekt om grønnere transportkorridorer over Skagerrak, Kattegat og Øresund

Plus

Diversitet - hvorfor går det så langsomt?

GALLERIET: Skibstrafikken i Hamborg

Fotoreportage fra Hamborg

Plus

"Styrmænd og lodser må ikke gå ned og drikke kaffe"

Et opråb fra et rederi til sine besætningsmedlemmer fortæller os om kaffens betydning for lodser og styrmænd i 1928. Dengang var der tilsyneladende en direkte sammenhæng mellem kaffe og forlis

Plus

Ekspert: Skibsfarten er et af Irans bedste kort

Selvom konflikten mellem USA og Iran er sat lidt i bero, vil truslen mod handelsskibe i Hormuz-strædet være høj i flere måneder frem, vurderer ekspert

Plus

Kontreadmiral til krænkere i Søværnet: Find et andet job

Næsten hver tiende kvinde i Søværnet oplever ifølge ny undersøgelse en kønskrænkende omgangstone eller kultur på arbejdspladsen. Uacceptabelt, lyder det fra chefen for Søværnskommandoen

Plus

"Grattis Danmark. Vakna Sverige"

Venstre skifter søfartsordfører

Tidligere Fjord Line-chef er ny CEO i Nørresundby Rederi

Svitzer udpeger ny direktør for Americas

Dee4 hyrer tidligere teknisk chef fra Norden

Klaus G. Andersen formand for ny brancheforening

Bimco udpeger topchef med erfaring fra Royal Navy

Plus

Gorissen Federspiel udnævner to managing counsels

Bjarke Ingels-fans overhalet af børn

DFDS udpeger ny teknologi-direktør

Shipserv finder ny CEO i egne rækker

Plus

Få nu gang i batteridriften!

Aarhus Havn klar med ny direktør

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Stor specialdesignet værktøjskurv

Nyt treben til vores faldsikringssortiment!

Manometer Ø 160

Emner udføres - mekanisk, elektrisk, termisk adskillelse

HF Jensen søger en nytænkende Værkfører

Overfladebeskyttelse mod Scrubber vaskevand

PRODUKTFOKUS: Treben i aluminium fra tyske IKAR GmbH

Kurser og seminarer hos Carl Stahl A/S

Pladegummi på ruller eller skåret på mål

Mangler du en kran i et trangt arbejdsområde?

SEACAT-Schmeding har et hav af ankerkæder

Presfittings og Flaringsystemer til rørinstallationer

Technoflex/Reich

En DENSORB caddy fuld af overraskelser

HighSpeed / Højhastighedskamera - Når det skal gå hurtigt

Siemens Sitrans Probe LU240

Stålspecialisten har leveret traverskran til maskinfabrik

Ny produktion krævede nye kraner hos Grafisk Maskinfabrik

Danløft A/S har leveret en ny traverskran!

Succesfuld operation - nyre doneret til arbejdskollega

Bunkerslanger og Hose Management fra TESS

Siemens Tip: Ny demo-applikation til OMAC

Tænk faldsikring ind i arbejdssituationer

Slut med Windows 7! Januarudsalget fortsætter hos Datamarked

Brugte kranløsninger købes og sælges af stålspecialisten

Send til en kollega

0.281