23948sdkhjf

"Jeg fik søfarten ind med modermælken"

| Af Nicolai Østergaard | Tip redaktionen om en historie

GALLERI OG INTERVIEW: Kjartan Ross, der tog en uddannelse som dualofficer, og siden har været vidt omkring i den maritime branche - både til søs og på land. Her er hans historie

Hvordan kom søfarten ind i dit liv?
- Søfart kom ind med modermælken. Mit kendskab til skibsfart begyndte allerede i seks-syv års alderen, hvor min far blev udstationeret i Fjernøsten af et dansk firma. Han skulle lede opbygningen af det, der senere blev til verdens største dieseldrevne elværk.

- Hele familien flyttede således til Fjernøsten og når mine to storebrødre og jeg ikke gik i skole fulgte vi med i, hvordan de store totaktsmotorer fra B&W blev bygget - samme type motor som dem der driver langt størstedelen af verdenshandelsflåden. Begge mine brødre læste til maskinmestre. En af mine brødre valgte senere også at læse til navigatør. Ved mine besøg hos mine brødre på skibene fik jeg kendskab til skibsfarten.

Hvorfor valgte du dualofficersuddannelsen?
- Egentligt havde jeg først besluttet, at jeg ikke ville følge i mine brødres fodspor. Men jeg ville gerne have en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere en stor teoretisk viden med noget praktisk. Her var de maritime uddannelser bare en rigtig god mulighed. På det tidspunkt, hvor jeg begynder på uddannelsen forsøgte jeg dog også at komme ind til Slædepatruljen Sirius, og her var de første semestre på den duale officersuddannelse som skræddersyet. Herudover var det også bare et naturligt valg for mig og det virkede mere spændende at skulle forholde sig til hele skibet som et system.

Hvordan husker du din studietid i Svendborg?
- Det var supergodt. De maritime studier kan noget ganske særligt. Det skyldes, at alle - både studerende og undervisere - på et tidspunkt har gennemgået en udvælgelsesproces for at få en kontrakt med et rederi. Det medfører, at der er en række særlige egenskaber, f.eks. handlekraft og lederskaber, der går igen som personlige egenskaber hos de mennesker, som du møder. Det giver nogle sunde debatter, da mange har deres holdninger til tingene, men det gør også, at der virkelig sker noget på studiet og ikke mindst i studiemiljøet.

Godt sammenhold
Kan du huske din første påmønstring som kadet?
- Min første udmønstring var på ’Axel Mærsk’ i januar 2005. Dengang var ’Axel Mærsk’ et af verdens største containerskibe. Det var et såkaldt kadetskib, fordi der var ekstra kahytter, så der kunne være flere aspiranter om bord. Vi var otte aspiranter der påmønstrede i Malaga og sejlede til Japan og tilbage til Skandinavien med endestation i Århus. En rundtur tog cirka to måneder. Jeg afmønstrede i Hong Kong, hvor jeg tog et par ugers ferie med en kammerat, inden turen gik hjemover til de videre studier.

Hvordan var det sociale sammenhold på skolen og på skibet?
- Sammenholdet blandt de studerende var rigtig godt - både i praktiktiden på skibene og hjemme på skolen. Vi har havde en virkelig god studiegruppe og her blev der dannet venskaber for livet.

Hvad er det fedeste ved at være sømand?
- Der er mange spændende og afvekslende opgaver på et skib. Derudover så gælder det gamle ordsprog at være i samme båd virkelig i bogstaveligste forstand. Går der noget i stykker midt ude på Atlanten, så er man kun besætningen om bord til at løse opgaven, og det giver et andet, tættere, sammenhold om bord. Langt tættere end hvad man oplever på land. Derudover er livet heller ikke helt skidt, når man efter en spændende arbejdsdag kan sætte sig ved et veldækket bord og slutte dagen af i det 30 graders varme og bade i det friske havvand, som man lige har pumpet op i skibets pool, hvorfra man under varme himmelstrøg ser ud på en smuk solnedgang eller eksotiske lande.

Det er eventyrligt
Hvad er i dine øjne det bedste argument for at vælge en fremtid i dansk søfart?
- Der er så mange gode grunde til at vælge en fremtid inden for det maritime, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde. Det at sejle er naturligvis også ’bare’ et arbejde, men der altså noget mere eventyrligt over livet til søs end blot at køre ud til kontoret og passe sit arbejde fra en skrivebordsstol. Det er svært at beskrive den følelse, det giver, hvilket nok også er årsagen til, at der er skrevet så mange bøger om at sejle og rejse. Dernæst åbnes der virkelig mange døre for én med en baggrund i dansk søfart - også uden for det maritime område.

- Jeg har tit sagt til de unge mennesker, som står og skal til at vælge uddannelse, at det ikke nødvendigvis betyder så meget hvilken uddannelse de tager, bare de tager en. Det skyldes, at rigtig mange mennesker arbejder med mange andre ting end det de oprindeligt uddannede sig til. Her udmærker de maritime uddannelser exceptionelt godt, da man tillærer sig en meget bred vifte af kompetencer. Man bliver med andre ord udstyret med en meget stor værktøjskasse og ud over at det bare er fedt at kunne en masse, så giver det også en stor grad af frihed. Frihed til at vælge hvilke veje man vil gå resten af livet. Det gør en fremtid i det maritime til er en god investering for den enkelt og man giver dermed sig selv en fantastisk gave.

Kunne skifte retning
Hvorfor valgte du at holde op med at sejle og i stedet arbejde på land?
- Allerede da jeg startede med at læse til skibsofficer viste jeg, at jeg ikke ville sejle resten af livet. Min plan var at starte med at sejle og efterfølgende gå i land før eller siden. Efter endt senioruddannelse havde min hustru og jeg dog også lige fået vores ældste datter og når jeg nu viste, at jeg ville i land på et tidspunkt, hvorfor så ikke før frem for siden. Det tog ikke lang tid at finde et arbejde - faktisk havde jeg hurtigt flere jobs på hånden at vælge imellem - og jeg kom til at arbejde med alt det, jeg havde specialiseret mig i på min uddannelse.

- Det var et drømmejob, hvor vi skabte flere resultater, som jeg er stolt af den dag i dag. Det her med at prøve nye udfordringer var også en af grundene til, at jeg fra starten vidste, at jeg ikke skulle sejle hele karrieren. Muligheden for at kunne skifte retning i livet var simpelthen en af grundene til, at jeg netop valgte at gå den maritime vej.

Bruger stadig viden fra havet
Hvordan er skiftet fra arbejdspladsen på et skib til arbejdspladsen på et kontor?
- For mig var det helt fint at "gå i land", selvom det selvfølgelig er noget anderledes at arbejde på et kontor end på et skib, som sejler jorden rundt. Det gibber da også i mig engang imellem for at komme ud at sejle igen. Men jeg er jo blevet i den maritime verden og bruger stadig meget af den viden jeg tillærte mig på studiet. Så selvom jeg ikke sejler længere og nok heller ikke kommer til det igen - altså professionelt - så føler jeg stadig, at jeg har det med mig.

Hvorfor er det interessant at arbejde for en havn?
- En havn er en meget kompleks forretning med mange forskellige aktiviteter og opgaver. Det i sig selv gør det til en spændende arbejdsplads. Samtidig spiller de fleste havne også en væsentlig rolle i deres lokalsamfund, hvormed man får mulighed for at have positiv indflydelse på de mennesker som omgiver en. Det giver et anderledes ansvar og derved en ekstra dimension til arbejdet. Det, at vi på Aalborg Havn kan være med til at skabe et godt miljø for byens borgere, er utrolig motiverende for mig.

- Slutteligt så spiller det jo så også en rolle, at jeg på Aalborg Havn har nogle virkelig gode og super kompetente kollegaer.











Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Her er skibet, du IKKE får set

Besøget fra det atomdrevne franske hangarskib Charles de Gaulle blev ramt af corona-krisen og lagde i går ikke til kaj i Aarhus. Men du skal ikke snydes...

Plus

Fremtidens Oslo-færge kan droppe bildækket og den skal måske sejle på hydrogen

Usikkerhed om fremtidens miljøkrav i København og Oslo gør det ekstremt kompliceret for DFDS at træffe beslutning om nye skibe til den ikoniske færgerute. DFDS-direktør Peder Gellert forudser store forandringer

Marpro ansætter ny rekrutteringspartner

Plus

Exilators partikelfilter endelig solgt til et dansk skib

Blot et enkelt dansk skib er blandt iværksættervirksomheden Exilators liste på 25 købere af et partikelfilter, der fjerner livsfarlig mikroskopisk sod fra udstødningsrøg. Frustrerende, synes ejeren

Plus

Danske fendere eksporteres i stor stil

95 procent af Dan Hill Plasts produktion ender i udlandet - især takket være virksomhedens eget produkt, Dan-Fender

Nyhedsbrev

8.578 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Niels Smedegaard til DSV

Online Avis Arkiv

Korslagte arme på broen gavner ikke kvinder

Danske Rederier er i gang med en historisk indsats for at få flere kvinder til at kigge mod shipping. Indsatsen har fået stor opbakning af branchen. Men vi gør det ikke for vores blå øjnes skyld - vi gør det for Det Blå Danmark

Plus

Tankskibene gjorde Mærsk store – del II

Lukningen af Suez Kanalen i 1967 gav fødsel til VLCC’erne, men de langt mindre MR-skibe blev grundstammen i APM’s tanker-flåde

Galleri: Slider og slæber under fjerne himmelstrøg

GALLERI: Det danske rederi, Svitzer, har slæbebåde over hele verden. Kom med slæbebådene på arbejde i den brasilianske havneby, Santos

Plus

Frederikshavn-Oslo var i højrisikogruppen

ANALYSE: Stena Line har været hårdt udfordret af konkurrenter både i Oslo og i Nordjylland siden midt-nullerne, så den permanente lukning af Oslo-ruten var ventet

Plus 1

Tilbageblik på den jyske Oslobåd

HISTORISK GALLERI: Rutelukning er et foreløbigt punktum for 80 års bilfærgetrafik mellem Frederikshavn og Oslo

Plus

Scandinavian Star: Skibets nye liv efter den skæbnesvangre brand

Ulykkesfærgen, hvorpå 158 mennesker mistede livet, havde en lang historie både før og efter branden

Ny kulturhistorisk inspektør til Fiskeri- og Søfartsmuseet

4

Scandinavian Star blev et traume for Søfartsstyrelsen

Hvad blev læren af mordbranden på Scandinavian Star? Hvordan reagerede myndigheder i Danmark og udlandet? Og ville katastrofen kunne ske igen? Søfart kortlægger, hvad branchen har gjort for at forebygge en lignende katastrofe i fremtiden

1

El-færgen ’Ellen’ er nomineret til dansk designpris

E-ferry-projektet anerkendes nu også uden for søfartsbranchen med nominering til Danish Design Award

"At lukke Tattoo Ole svarer til at fjerne Den Lille Havfrue"

Det bliver heldigvis ikke aktuelt at dreje nøglen om hos Tattoo Ole i Nyhavn. Den historiske tatovør har vundet sag mod udlejer i Østre Landsret

Plus

Her er den eneste shipping-optur netop nu

Bimcos chefanalytiker gennemgår coronakrisens effekt på de store shipping-segmenter

CORONA: Bemalingen bedrager i container-shipping

Lige nu ser alt godt ud, men en ny bølge af aflyste sejladser venter i de kommende uger, vurderer Lars Jensen, der frygter nedgang som under finanskrisen

Esbjerg Havn bruger 120 mio. kroner på corona-støtte

Andre danske havne bør følge det gode eksempel, lyder det fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

Plus

Scandlines-boss om dramatisk passagernedgang: ”Vi kommer til at bede regeringen om hjælp”

Indonesien smækker døren i for danske rederier

Regeringen klar med fregat til Hormuz

Danmark deltager sammen med otte andre EU-lande i en overvågningsmission i Den Persiske Havbugt

Color Line genindsætter 'Super Speed 1' som godsfærge

Fjord Line vil trække færge ud af DIS

Bestyrelsen i Fjord Line har intentioner om at flage 'Oslofjord' hjem til Norge. Ifølge fagforening er der uklarhed om de mulige konsekvenser for de danske søfolk

Plus

DEBAT: Ligestilling til søs - er det lidt af et blålys?

Mistanke om coronavirus på Maersk-skib

4.690 virksomheder har søgt lønkompensation på et døgn

Pressede virksomhedsejere lægger hjemmeside ned

Storaktionær langer ud efter Mærsk-formandens honorar

Monjasa udpeger adm. direktør for Europa

Hempel-chef navigerer hurtigt i rørte vande

Grænselukning er sten i skoen for Fayard

Corona: Dansk shipping-boss kritiserer forhold for besætningsskift

Plus

Brancheforening om miljøskibe: "Det er Ikke rimeligt"

3F: Trepartsaftale er et afgørende værn mod massefyringer

SMVdanmark: Selvstændige lades i stikken

Se alle Medlemmernes egne nyheder

AutoCAD Grundlæggende

ABB tech supports sustainable future for Arctic shipping

Brugte kraner købes og sælges

STEMPELVENTIL – Hvad er fordelene?

70 år med Klingspor Kronenflex® skæreskiver

NOS A/S har surringer, der holder!

Undgå tunge manuelle løft med en vakuumhåndteringsløsning!

Ingeniørens trøst - Tip fra Siemens

Pakninger, som sidder lige i skabet!

Har du en reguleringsopgave?

NOS A/S Vi tilbyder kvalitets RHINO taljer

Ny traverskran? Få det hurtigste og skarpeste tilbud nu!

Sikker og hurtig fortøjning af skibe og færger med vakuum

Roxtec Transit Quality Assurance Program

Skal du have et mobilt laboratorium?

Dokumentér din indsats med en Verdensmålcertificering

Miljøvenlige smøremidler fra Carl Stahl A/S

Hvad siger DENIOS til Covid-19?

Forsynings-sikkerhed

Desinficerende ozonbehandling

Må vi hjælpe dig i gang med kemikaliedokumentationen?

NOS A/S har stålwirer i mange størrelser og konstruktioner

Forårs kampagne på mobil filterenhed - spar 5.000,00

Copenhagen Pump fører Esay Box trykforøger pumpe fra DAB

MTS E Serien af sensorer føres af Summit

Send til en kollega

0.19