23948sdkhjf

Color Line lukker køkken i Hirtshals: 18 mister jobbet

Det er ikke længere rentabelt at drive centralkøkken, lyder forklaringen

Mandag har Color Line Danmark A/S informeret sine medarbejdere om, at selskabet vil lukke sit centralkøkken i Hirtshals.

Det oplyser Color Line i en pressemeddelelse. Det fremgår ikke, præcis hvornår lukningen vil finde sted.

Centralkøkkenet producerer og leverer fødevarer og halvfabrikata til koncernens seks færger i Danmark, Norge og Tyskland, så maden kan tilberedes og serveres ombord.

Men udviklingen i fødevareindustrien og nye krav fra forbrugerne har betydet, at centralkøkkenet ikke længere er en rentabel forretning for rederiet. Derfor lukkes køkkenet efter 22 år.

Lukningen vil ramme 18 medarbejdere på centralkøkkenet i Hirtshals.

- Efter reglerne om kollektive afskedigelser vil der nu foregå forhandlinger med medarbejdernes repræsentanter, hedder det i pressemeddelelsen. Rederiet fortsætter sine øvrige aktiviteter i Hirtshals.

Læs også: Color Line tager levering af ny innovativ dagcruiser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094