Et klimamatch med det offentlige
KRONIKKEN: Når det gælder klima bør det offentlige gå forrest og satse benhårdt på grøn teknologi - et sted at starte er statens skibe, som med fordel kan bruges til test af grønne teknologier
Sats på det, der batter
Gå forrest i det offentlige
Ellens unge kusiner
Brug for politikerne
Mens kulden trækker ind over landet, og trækfuglene vender næbbet mod syd, vender vi i den maritime industri øjne og ører mod Christiansborg. Her kommer en del af de mørke vinteraftener til at gå med at overveje, hvordan den længe ventede klimalov skal se ud. Et emne med stor bevågenhed, som også vi følger med stor interesse. Mange ting kan og bør ske, men det kræver en sikker politisk hånd at opnå en høj effekt. I gamle dage var vejret noget, vi blot talte om, og naturen noget vi blot brugte. Nu står de menneskeskabte problemer i kø, og vi er mange, der føler et ansvar for at ændre den udvikling. Fællesnævneren for den danske maritime industri er høj professionalisme, hvor netop miljø- og klimamæssige hensyn er essentielle. Både når vi taler produktion af nye skibe, de mange tekniske forbedringsmuligheder af eksisterende skibe samt miljørigtig ophugning, når den tid kommer. Klimarådet har netop set nærmere på, hvordan Danmark kan bidrage til at løse udfordringerne med klimaforandringer og anvist en model for den kommende klimalov. Rådet anbefaler i analysen, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont. Disse mål skal fastsættes politisk - blandt andet på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling. Samtidig bør målene ikke skrives ind i loven for at undgå langsommelige lovrevisioner, når der sker noget nyt. At give den maritime industri stor politisk bevågenhed i den sammenhæng, betragter vi som centralt, fordi der er brug for løsninger, der batter. De maritime virksomheder er 2½ gange så innovative som den samlede danske industri, og de er allerede førende i verden på en stribe tekniske løsninger, som trækker grønne spor kloden rundt. En optimering af verdens ældre skibsmasse kan give langt mere effekt end yderligere forbedringer i selve Danmark. Så når man politisk bliver klar til at udarbejde konkrete strategier for de vigtigste sektorer, er det særdeles væsentligt, at det maritime område får sit eget selvstændige spor. De danske målsætninger er ambitiøse, og vi bakker som branche helhjertet op om dem. Vi er samtidig enige med Klimarådet i vigtigheden af løbende at justere de fastsatte mål i forhold til udviklingen. Det er helt afgørende at sikre, at nye banebrydende tekniske muligheder kan understøttes og benyttes hurtigt og dynamisk. Men samtidig er det i forhold til vores nationale målsætninger centralt, at det offentlige går forrest ved også selv at satse benhårdt på grøn teknologi. Den offentlige sektor foretager hvert år massive investeringer og ejer store mængder udstyr samt talrige arealer, så der er masser af steder at sætte ind. Et sted at starte er statens skibe, som med fordel kan tænkes ind ifm. udvikling og test af nye løsninger, som efterfølgende kan benyttes i Danmark samt - ikke mindst - eksporteres og udbredes globalt. Dette spiller sammen med behovet for flere midler til forskning, hvor anvendt forskning i tæt samarbejde med den maritime industri kan rykke Danmark fremad og cementere vores rolle som førende indenfor grøn maritim teknologi. Samtidig vil det helt sikkert også vil interessere mange unge studerende, som ønsker at gøre en forskel for en bedre verden. Her kan de rent faktisk påvirke visse ting meget direkte i en mere grøn retning, og jo mere kendskab de unge får til branchen gennem tæt og givende samarbejde, jo nemmere bliver det også at tiltrække nye, dygtige medarbejdere. Et andet sted at gå forrest er ved at kaste et kritisk blik på de omkring 70 færger, som betjener vores egne, danske færgeruter, og som tegner sig for en betydelig forurening. Den kan nedbringes betragteligt, hvis det offentlige sikrer, at elfærgen Ellen får flere nye miljørigtige kusiner ved fremtidige køb, og at hendes mange ældre tanter gøres langt mere klimavenlige med nyt teknisk udstyr samt mulighed for at koble på landstrøm, der hvor det giver mening. Ejerskabet ligger imidlertid delt ud på mange kommuner og aktører, så der er god brug for at udstikke en ønsket kurs fra Christiansborg. Dernæst er der den internationale skibsfarts forurening, som på verdensplan udgør et markant problem og også driver ind over Danmark. For nylig meddelte den franske kystby Cannes, at de mest forurenende krydstogtskibe ikke længere er velkomne, og også fra dansk side bør det overvejes, hvordan vi kan stille krav til den kystnære trafik. Dette går hånd i hånd med at understøtte den store danske eksport af grøn maritim teknologi, som kan bidrage væsentligt til løsning af det globale klimaproblem. Men det kræver stærke, danske politiske kræfter, som på den internationale scene kan insistere på, at klima- og miljøforbedrende tiltag er noget, vi er fælles om i hele verden. Helt konkret bør det sikres, at der stilles klare krav om at vælge de mest miljøvenlige løsninger, at det håndhæves, og at der placeres et klart ansvar for det enkelte skibs klima- og miljøaftryk, så de mange forskellige operatører ikke bare kan pege på hinanden og skynde sig videre.
BREAKING