23948sdkhjf

11 savnet efter offshore-forlis

Offshore-skibet 'Bourbon Rhode' sank den 28. september, og 11 ud af 14 besætningsmedlemmer er stadig savnet. 

Det oplyser det franske offshore-rederi Bourbon i en pressemeddelelse

'Bourbon Rhode' befandt sig 1200 sømil fra Matinique og 60 sømil fra øjet af kategori 4-orkanen 'Lorenzo', da offshore-slæberen den 26. september meldte om vandindtrængning i skibets bagerste del. 

Bulk-skibet 'SSI Excellence' befandt sig på det tidspunkt 200 sømil fra 'Bourbon Rhode', og samlede tre overlevende besætningsmedlemmer op fra en redningsbåd, da det nåede frem dagen efter. Der var dog intet spor af offshoreskibet. 

Den 28. september fik redningsaktionen følge af general cargo-skibet 'Eric' og VLCC'en 'Maran Triton' foruden yderligere et handelsskib. 

Ifølge Maritime Bulletin er liget af yderligere et besætningsmedlem blevet set drive i havet fra et overvågnings fly, som dog forsvandt af syne, før skibe tilknyttet redningsaktionen nåede frem. 

'SSI Excellence' er nu på vej mod land med de tre overlevende, imens den franske fregat 'Ventôse' forventes at ankomme til stedet i dag med en helikopter.

'Bourbon Rhode' er bygget i 2006 hos Keppel i Singapore. Den er 49,5 meter lang, har et pæletræk på 100 ton og er forsynet med brandslukningsudstyr. Flagstaten er Luxembourg. 

Læs også: Rederier ruster sig mod orkaner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094