Fem værfter kan byde på ombygning af miljøskibe
Fire danske og et enkelt svensk skibsværft er blevet prækvalificeret til at byde på ombygningen af ’Sif’ og ’Frigg’, der ikke længere skal forlænges midtskibs
Opgave er ændret
Simplere løsning
Nybygninger betyder tab
Regulært udbud
Hvad ville nybygninger have kostet?
Men 40 mio. kroner er jo ikke så langt fra, hvad den endelige regning for det her projekt ender i?
up front
Ingen kompromisløsning
TIDSLINJE:
Fire år efter, at Miljøstyrelsen hentede to CTV’ere hjem til Danmark og omdøbte dem til ‘Sif’ og ‘Frigg’, er skibene nu kommet et afgørende skridt nærmere den ombygning, som skal gøre dem klar til at blive Danmarks næste miljøskibe. Fire danske værfter og ét svensk er blevet prækvalificeret til opgaven, der i seneste aftapning har været i EU-udbud siden den 31. juli i år. - Fem værfter var også vores mål, så det er vi rigtig godt tilfredse med, siger Morten Jepsen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen Sjælland, til Søfart. De fem værfter er Assens Skibsværft, Hvide Sande Shipyard, Søby Værft og Jobi Værft foruden svenske Swedeship. Interessen er på det nuværende tidspunkt i processen sammenlignelig med sidste gang, ombygningen af de to katamaraner var i udbud. Også dengang blev fem værfter prækvalificeret, men kun Jobi Værft endte med at byde på opgaven. Med 36,4 mio. kroner var buddet fra Jobi dog en fordobling af den oprindelige økonomiske ramme, og styrelsen endte med at trække udbuddet tilbage under stor kritik fra både Jobi Værft og brancheforeningen Danske Maritime. Denne gang er der en budgetramme på 24 mio. kroner, og opgaven er tilmed blevet ændret på en række afgørende punkter. For værfterne var en af de store knaster i det første udbud, at det indeholdt et krav til den hastighed, skibene skal være i stand til at skyde efter ombygningen. Det krav er nu sløjfet. - Vi har lyttet til den kritik, vi fik, både i forhold til kravstrukturen og ansvarsfordelingen. Så nu har vi selv taget ansvaret for detailprojekteringen og de myndighedsgodkendte tegninger, der skal foreligge, hvor det i første udbud var en del af værftsydelsen, siger Morten Jepsen og tilføjer, at det denne gang er “stort set nøglefærdige tegninger", der er sendt i udbud. En anden afgørende ændring i udbuddet er selve ombygningen af de to skibe. Oprindeligt var planen at skære skibene midt over og forlænge dem med 2,4 meter. I mellemtiden er OMT blevet styrelsens nye rådgiver på projektet og har foreslået et andet teknisk design af ombygningen. Det betyder, at skibene ikke længere skal skæres midt over. I stedet bliver der tale om at forlænge skibene ved at sætte en sektion bagpå. Derved vil man ifølge Morten Jepsen kunne bygge sektionerne færdige komplet med maskineri, hvorefter sektionerne kan monteres på skibene. Dertil kommer, at apteringen bliver forlænget bagud med 1,20 meter, som det hele tiden har været planen. - Det burde være mere simpelt rent teknisk, for i forhold til rørføring er der jo stor forskel på om man bygger til på et skib, der er komplet, eller om man saver det hele midt over, siger Morten Jepsen. Han tilføjer, at den omfattende detailprojektering desuden er med til at tilgodese de værfter, der ikke deres egen tegnestue. - Værfterne skulle gerne opleve tre ting: En simplere løsning, en reduceret risiko og et reduceret behov for ingeniørkraft, siger han. Sagen med de to nye miljøskibe har ikke kun været under stor bevågenhed, fordi tilbagetrækningen af det første udbud ramte en generel utilfredshed i dansk erhvervsliv med den måde, offentlige myndigheder håndterer udbud. Også fremgangsmåden med at ombygge brugt tonnage i stedet for at bygge nyt har været genstand for kritik. Dels fordi projektet risikerer at blive dyrere end først antaget. Men også fordi man ved at bygge nyt ville få to miljøskibe, der er skræddersyede til danske forhold. Morten Jepsen fortæller dog, at styrelsen har lavet benchmark-beregninger for at se, om nybyggeri kunne betale sig. - Det kan du tro, og vi har lavet det flere gange. I bund og grund kan man sige, at nybygning ville blive noget dyrere, siger han. Kontorchefen påpeger, at som situationen er i dag, står det ikke til at ændre, at den brugte tonnage er indkøbt. Derfor er man nødt til at have med i beregningerne, at der vil være et vist tab på værdien af de to CTV’ere ved at sadle om og bygge nyt. - Det betyder, at før vi kan snakke nybygning, skal vi jo allerede have checkhæftet op ad lommen, så at sige. - Vi har jo ikke lavet et regulært udbud, men vi har lavet nogle markedsundersøgelser. Og baseret på nogle af de produktioner, som værfterne leverer, ligger vi i hvert fald i størrelsesordnen 40 mio. kroner for to nye skibe. Men igen, det er med store usikkerheder, fordi vi ikke har bedt nogen om at gå hele vejen. Og skulle de være teknologisk state-of-the-art i forhold til energiudnyttelse, ville de formentlig også blive en del dyrere. - Nej, det bliver det jo ikke. Men som jeg sagde før, skal vi jo oven i prisen for at bygge nyt lægge tabet på de to skibe, vi har. Og det er altid en vanskelig del at have i en business case, når man har et tab . I forhold til den daglige drift af skibene kommer Miljøstyrelsen da heller ikke til at gå på kompromis, når afløserne for styrelsens fem mindre miljøskibe fra slutningen af 1980’erne ender med at være to ombyggede CTV’ere, lyder det fra kontorchefen. Styrelsen får det, som styrelsen skal bruge, og hvis der er tale om et kompromis, har det mere at gøre med den tekniske del af fartøjerne, fortæller han. - Vi får selvfølgelig ikke noget grønt udviklingsprojekt, hvor vi kan være med til at prøve noget helt nyt. Men vi får lige præcis det, vi har behov for, og det er også vores primære succeskriterie, siger Morten Jepsen. Nu ligger processen der, hvor værfternes endelige tilbud skal være afleveret til Miljøstyrelsen den 20. december. Morten Jepsen håber på, at kontrakten med den vindende byder kan være skrevet under i midten af januar. Planen er at kunne tage skibene i drift i sensommeren næste år. Byggeperiodens længde er dog noget af det, som værfterne kan konkurrere på i deres bud. Det samme gælder kvaliteten af løsningerne i for eksempel apteringen og en lang række andre ting, som er uddybet i en kravspecifikation sammen med udbuddet. De to katamaraner er søsterskibe leveret fra Lyme Boats i England i 2011 til P&O-datterselskabet P&O Maritime. Den daværende Naturstyrelse købte skibene i 2015 for 1,1 mio. euro stykket, svarende til 8,2 mio. kroner. 2012: Naturstyrelsen sender projektering, bygning og levering af to fartøjer til måling og inspektion af havmiljøet i udbud 2013: Naturstyrelsen modtager fire tilbud på det udbudte nybygningsprojekt. Da ingen af udbuddene lever op til samtlige specifikationer kan styrelsen ikke vælge en vinder 2013: Det engelske værft Alnmaritec vinder efter anden runde med et bud på 26,5 mio. kr. Der bliver indledt konkrete design- og projektforhandlinger 2014: Lige før byggestart melder Alnmaritec ud, at de alligevel ikke kan leve op til kontraktprisen og øger byggesummen med 5 mio. kr. Naturstyrelsen afbryder samarbejdet 2014: Naturstyrelsen vælger at købe brugte skibe i stedet for nye da man vurderer, at der er egnede skibe til salg på markedet 2015: Efter et udbud indkøber styrelsen to brugte aluminiums-katamaraner. Skibene skal ombygges for at kunne fungere efter hensigten og det vurderes, at det samlede projekt vil ende med at blive billigere end indkøb af nye skibe 2015: Det viser sig, at skibene er tungere end oplyst og at ombygningen derfor vil blive dyrere, hvis skibene skal kunne levere den lovede topfart. Det bliver vurderet, at man ikke kan stille sælger til ansvar, og man erkender, at det samlede projekt dermed vil blive dyrere 2016: Naturstyrelsen skifter rådgiver, som vurderer, at prisen for ombygningen vil stige fra 8 til 20 mio. kr. Samlet pris er nu 37 mio. kr. 2017: Miljøstyrelsen overtager projektet og indleder et retsligt efterspil overfor den oprindelige rådgiver 2017: Miljøstyrelsen udarbejder nye specifikationer for ombygningen og overvejer om de indkøbte skibe skal skrottes 2018: Det vurderes, at det fortsat ikke kan betale sig at købe nye skibe til overvågning af vandkemi, bunddyr og iltsvind. Det vurderes, at skibene godt kan forlænges og dermed leve op til specifikationerne 2019: Skibene løftes på land, mens det vurderes, hvad der skal ske videre 2019: Planen om at forlænge skibene droppes. OMT hyres som skibsdesigner
BREAKING