23948sdkhjf

DSV's bestyrelsesformand trækker sig

Efter 30 år er det slut med DSV for Kurt K. Larsen, der fratræder som bestyrelsesformand

DSV's bestyrelsesformand Kurt K. Larsen træder tilbage tirsdag.

Det oplyser transportkoncernen tirsdag eftermiddag i en meddelelse til fondsbørsen, skriver Ritzau Finans.

Hans efterfølger bliver Thomas Plenborg, der frem til i går har været næstformand i bestyrelsen.

- På vegne af bestyrelsen vil jeg takke Kurt K. Larsen for hans exceptionelle bidrag til DSV, siger Thomas Plenborg i meddelelsen.

- Gennem 30 år har Kurt K. Larsen trofast leveret enestående resultater, og han har haft en stor rolle i selskabets fortsatte succes. Vi ønsker Kurt en behagelig og velfortjent pensionering med familien, lyder det fra den nye formand.

Læs også: Mærsk, DFDS og DSV planlægger enorm brintfabrik i København

DSV er Danmarks største transportvirksomhed med en omsætning på hele 79 mia. kroner i 2018. De 79 mia. kroner dækker over en kraftig vækst de senere år – i 2013 var omsætningen næsten kun halvt så stor på 45,7 mia. kroner.

Og netop kraftig vækst, ofte i form af opkøb af andre virksomheder, er i høj grad blevet historien om DSV, der står for De Sammensluttede Vognmænd og blev stiftet i 1976 af 10 selvstændige vognmænd.

Så sent som i august meddelte transportgiganten, at man havde opkøbt sin schweiziske konkurrent Panalpina i en handel til en samlet værdi af 37 mia. kroner.

Inden opkøbet af Panalpina havde DSV omkring 47.000 ansatte fordelt over 75 lande og mere end 17.000 biler på vejene hver dag.

Læs også: DSV Panalpina varsler fyringer i kæmpe sparerunde

DSV er delt op i divisionerne Road, Air & Sea og Solutions. Sidstnævnte driver store logistikcentre og er vokset kraftigt de seneste år.

Næstformandsposten i DSV's bestyrelse overtages af Jørgen Møller.

Læs også: DSV gennemfører milliardopkøb af konkurrent

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125