23948sdkhjf

Krydstogt og landstrøm: Vi skal have miljøgevinster for pengene

| Af Af Tine Kirk | Tip redaktionen om en historie

KRONIKKEN: I efteråret 2018 åbnede Europas største landstrømsanlæg i Kristiansand Havn - erfaringerne derfra er dyre, men gode

Ugens kronik er forfattet af Tine Kirk, adm. direktør, Danske Havne

Der har det seneste års tid været en tiltagende debat om, hvorvidt Danmark skal satse på landstrøm til særligt krydstogtturismen, der vinder voldsomt frem herhjemme i disse år, og som i 2019 alene genererede over en million turister til landet - og dermed masser af penge og arbejdspladser.

Både Danske Havne som brancheorganisation og vores medlemmer i havnene er meget optagede af at bidrage til den grønne omstilling. Ingen tvivl om det. Men vi skal også have fokus på, at vi i forhold til udgifterne får de løsninger, som giver de bedste miljømæssige forbedringer. For det er miljøet, det først og fremmest handler om.

Dyre erfaringer fra Norge
Landstrømsanlæg til krydstogtsskibe er endnu ikke særligt udbredt i Europa. Der findes lige nu kun to - et i Hamborg og et i Kristiansand i Norge. Teknologien er lidt mere udbredt i USA, blandt andet fordi strømmen her ikke skal omformes, som tilfældet er i Europa.

I efteråret 2018 åbnede Europas største landstrømsanlæg i Kristiansand Havn, som jeg selv besøgte i sidste måned for blandt andet at blive klogere på teknologien. Erfaringerne derfra er dyre men gode. Det interessante ved Norge er også, at nordmændene har indgået en ambitiøs aftale om, at yderligere 14 havne etablerer landstrøm til krydstogtskibe fra 2025. Det er bestemt værd at søge inspiration fra.

Men det nye landstrømsanlæg deroppe har været bekosteligt og er etableret med et betragteligt økonomisk tilskud fra EU. Der er altså på den ene side gode erfaringer med landstrøm i Kristiansand, men etablering af anlægget har også været dyrt, og de store landstrømsanlæg til krydstogtskibe ventes at blive etableret med økonomisk støtte fra norske fonde, der fremmer den grønne omstilling. Fonde, vi desværre ikke har i Danmark - men det skulle vi måske tage at se nærmere på.

Hjælpende hånd
I Norge er udviklingen af landstrøm nemlig hjulpet på vej af offentlig støtte, og det skal vi måske lade os inspirere af. Havnene kan ikke klare etableringen af landstrøm alene, fordi teknologien er bekostelig, og fordi det endnu ikke er alle krydstogtskibe, der er klar til det og dermed kan være med til at finansiere. Det skal også med i ligningen, at ét er omkostningerne til landstrømsanlægget i havnen, men dertil kommer ikke ubetydelige omkostninger til kabelføring fra det eksisterende forsyningsnet og konvertering til stærkstrøm, som kræves for at etablere landstrøm til krydstogtskibe.

Når det så er sagt, viser erfaringerne fra Norge ikke overraskende, at der er miljømæssige gevinster i form af mindre udledninger og dermed renere luft at hente. Vi bliver derfor nødt til at se nærmere på nogle samlede løsninger, der også involverer det offentlige forsyningsnet. Og de løsninger skal samtidig tage højde for, at det, der virker i én havn, ikke nødvendigvis også er det bedste at bruge pengene på i en anden havn. Derfor har vi brug for en hjælpende hånd - men absolut ikke tvang.

Må ikke blive religion
Der er helt klart en grøn tendens i gang, som vi fra Danske Havnes side støtter fuldt. For os er det dog ikke afgørende i sig selv, at vi får nedbragt de miljømæssige konsekvenser fra eksempelvis krydstogt ved lige præcis landstrøm. Det kan i virkeligheden også godt være andre løsninger.

De politiske strømninger og debatten i medierne har ofte været centreret meget omkring landstrøm. Det har til tider nærmest virket religiøst, men vi bliver nødt til at se det lidt bredere.

Sidste år tog danske havne imod krydstogtskibe i alt 520 gange, men der er stor variation fra havn til havn ud over landet. København er førende, og her lagde 345 skibe til. Så har vi en række andre krydstogthavne, der har 30-40 anløb årligt - men derudover er der også mange havne. Derfor er landstrøm, som er bekosteligt, ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle.

Det er derfor helt afgørende, at hvis vi tager hul på landstrømmen, at det sker på de mest oplyste forudsætninger. Vi skal investere i miljøteknologi, der er relevant både i dag og i morgen. Kun på den måde får vi flest mulige miljøgevinster for pengene.
Hold dig opdateret med Søfart

Ja, jeg accepterer Nordiske Mediers betingelser og kommunikationsvilkår

Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (1)

JOB i FOKUS

Forsiden lige nu
Plus

Esbjergs maritime familievirksomheder kæmper imod krisen

På havnen i Esbjerg er der en lang tradition for at møde familieejede virksomheder med en lang historie. Tjek kortet, hvor Søfart har samlet nogle af de maritime producenter med en lang familiehistorie

Plus

TS Tech-stifter: “Det var til tider en hindring, at jeg var så tæt på hverdagen"

Stifteren af TS Tech i Esbjerg måtte for nogle år siden sande, at der var brug for en anden adm. direktør end ham. Nu kører hverdagen i den delvist familieejede virksomhed trods corona-krisen

Galleri: Kanalens længste færge søsat i Kina

Plus

Acurail: “Nu kæmper vi for at overleve"

Det er hårdt at være forholdsvist nyopstartet, maritim familievirksomhed. Men Acurail i Esbjerg kæmper for overlevelse og tror på fordele ved at være familiebaseret

Plus

Havnedirektør efter investor-tilsagn: Det bliver større end alle andre steder

For Esbjerg Havn kommer en ny milliardaftale til at betyde nye faciliteter, der bliver større end alle andres

Nyhedsbrev

8.586 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Annoncér i nyhedsbrevet
Se det seneste nyhedsbrev.

40 containere røg overbord fra APL-skib

Online Avis Arkiv

Mærsk bekræfter corona-smitte på 'Lexa Mærsk'

Strandede fragtbreve forsinker containere

Plus

Femernprojekt giver beskæftigelse til mellem 30 og 50 fartøjer om dagen

Der vil på daglig basis være mellem 30 og 50 fartøjer beskæftiget på Femern-projektet, som får eget sejladskoordineringscenter i Rødby

Stadil-familie omstrukturerer shipping-forretning: Ny formand og flere konkurser

Rekordmange containerskibe er nu lagt op

Plus

Søværnet har et år til at uddanne nye VTS-operatører

28 danske skibsførere skal efteruddannes til at guide skibstraffikken sikkeret gennem byggepladsen for Femern Bælttunnelen

Plus

VTS-folk skal skifte mellem kontrolcenteret og afviserfartøjer

Forsvaret laver nyt setup for de kommende 28 VTS-operatører på Femern Bælt, der gør jobbet afvekslende og skaber en mere robust organisation

Plus

Købte livsværket tilbage og kom på ret kurs

Scanunit blev til Scan Nautic og har nu vendt underskud til overskud samtidigt med, at løftegrejforretningen er udvidet med engineering, målrettet projektlast

Plus 1

Ugens leder: Er værftskrisen første tegn på den nye tid?

Flere handelsskibe i karantæne efter corona-smitte

VR-briller har stort træningspotentiale

Plus

Nationalmuseet er i fuld sving på Skonnerten Bonavista

Søfolk på krydstogtskibe hopper overbord

E-Fuels og PtX
Grøn brint skal drive olieboringer

Nyt innovationsprojekt vil reducere CO2-udledningen fra offshore olie- og gasproduktion

1

Regeringen vil oprette to energiøer inden 2030 i klimaudspil

I Rønne drømmer havnedirektør Thomas Bendtsen om bornholmer-færger på brint efter forslag om at gøre Bornholm til energiø

Succesfuld sejlads på biofuel hos Stena Bulk

Danske Rederier: Genåbning af grænserne er afgørende

VIDEO: Her er de fem nye maritime stjerner

Dacoma, der netop har gennemført første prøvesejlads med sin bevægelige køl, er blandt fem håbefulde iværksættervirksomheder udpeget af Maritime Stars

Norsk tankskib i ildkamp i Aden-bugten

Plus

Global Risk Management skifter ud i toppen

Plus

Forsea henter ny topchef fra Københavns Lufthavn

Plus

DEBAT: At rejse er at overleve

Plus

Vestager: Femern kan og skal nøjes med statsgaranti i 16 år

Dan-Bunkering Stamford forfremmer Bunker Trader

Ny brancheforening afholdt sin første generalforsamling

Verdens største maritime messe udskudt

Plus

Femern: Miljøretssag i oktober

Desmi-ejer skruer ned for salgs-ambitioner

Danpilot-lods var på havet, da konen ringede...

Plus

Ugens leder: Forfærdelig tid for danske søfartsbyer

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Få overblik over vores udvalg af løfteåg på vores hjemmeside

GRIMSHOLM klar til fangst igen

Er din jordforbindelse helt skæv?

Opnå sikkerhed når det gælder tætningsløsninger

Technoflex notstikker

ABB TechTalks: Fuel cells for ships – scaling up for wider c

Prysmian sætter nye bæredygtighedsmål til 2022

Rabat på kurser i AutoCAD og Revit

Helt rent uden kemi og støv

Charlotte Louise Gottlieb skifter til Leth Agencies

ABB TechTalks: Keep your vessels sailing with remote support

Sikkerhedskroge i dobbelt forstand

NOS A/S er blevet distributør af VIPER

NYT Online Webinar – Fyns Kran Udstyr A/S

IBIX fjerner kalk problemer

Technoflex Koblinger

Hein & Sønner A/S investerer i ny Kitagawa Brille

Brugte kranløsninger købes og sælges af stålspecialisten

Ny CNC-maskine styrker konkurrencedygtigheden.

NOS A/S 24-7-365

Hvorfor skal du vælge refurbished, når du køber IT?♻

NOS A/S har stålwirer i mange størrelser og konstruktioner

IBIX twin

Technoflex Koblinger

Carsten Holm A/S udvider sortimentet med vibrationsdæmpere

Send til en kollega

0.158