Stort flådefartøj skal beskytte hangarskib

Regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har fredag præsenteret fire nye militære bidrag fra dansk side. Der overvejes desuden et femte bidrag i Hormuzstrædet. Blandt andet sendes et kirurghold på 14 personer fra Forsvaret til en koalitionsbase i det nordøstlige Syrien. Det skal gavne i kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS). Desuden kommer der et fregatbidrag til samsejlads med en amerikansk hangarskibsgruppe. - Når vi udsender danskere, er det en alvorlig beslutning, fordi der følger en risiko med. Men der er også en risiko ved ikke at handle, siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde. - Det gælder både i Mellemøsten, i forhold til Rusland, Arktis og Afrika, hvor der er stigende risiko for radikalisering. - Det er klart for denne regering, at vi er nødt til at føre en aktiv udenrigspolitik. Den skal vi føre sammen med vores stærkeste allierede USA, med Nato, Europa og FN, siger Mette Frederiksen. De to øvrige militære bidrag omhandler et beredskabsbidrag med en kampbataljon, et større krigsskib samt fire kampfly til at styrke Natos afskrækkelses- og forsvarsprofil. Desuden er der et transportflybidrag med op til cirka 65 personer og et personelbidrag på op til cirka ti personer til FN's fredsbevarende mission, Minusma. Dertil kommer et helikopterbidrag med op til cirka 70 personer og 1-2 stabsofficerer til den franskledede Operation Barkhane i Sahel-regionen i Afrika. Regeringen overvejer også et muligt flådebidrag til en international maritim indsats - med europæisk forankring - i Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten. Netop det område er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport. De seneste måneder har det samtidig dannet ramme om store spændinger mellem Iran og USA. Tyskland og Frankrig har givet udtryk for, at de ikke ønsker at deltage i en mission, som bliver ledet af USA. Det er begrundet i, at USA's præsident, Donald Trump, har trukket sig fra den atomaftale, som blandt andet USA og EU indgik med Iran i 2015. Landene ønsker heller ikke at være en del af den spændte situation mellem USA og Iran. Briterne havde oprindeligt lagt op til, at flådemissionen skulle være europæisk. Det bakkede et politisk flertal i Danmark op om. Regeringen ser positivt på et muligt flådebidrag i Hormuzstrædet: - Vi undersøger muligheden for at gå ind med et dansk flådebidrag i en fællesstyrke med europæisk fortegn, siger Mette Frederiksen. /ritzau/