23948sdkhjf

Dan-Bunkerings sag om jetbrændstof til Syrien kan være tre gange større

Den danske virksomhed Dan-Bunkering har handlet for 342 mio. kroner med firma, der forsynede kampfly i Syrien, skriver DR

Den danske virksomhed Dan-Bunkerings mulige brud på EU's Syrien-sanktioner kan være tre gange større, end det har været offentlig kendt.

Det skriver DR Nyheder.

En fortrolig indberetning fra virksomhedens bank – Danske Bank – til myndighederne viser handler med jetbrændstof for 342 mio. kroner med det russiske firma Maritime.

Firmaet har ifølge Ruslands udenrigsministerium forsynet de russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

I april skrev DR Nyheder, at Dan-Bunkering har været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien i 2016-2017 til en værdi af 104 mio. kroner.

Danske Bank mistænker Dan-Bunkering for at have overtrådt EU's forbud. Det går på at overføre, levere, sælge eller eksportere jetbrændstof til brug i Syrien.

- De nye oplysninger kunne tyde på, at hvis virksomheden har brudt de her sanktioner, så har det været et langt større omfang, end man har troet før, siger Nicolaj Holst, der er lektor i strafferet på Aarhus Universitet, til DR Nyheder.

Sanktionerne blev vedtaget af EU under krigen i Syrien. Det var for at forhindre angreb på befolkningen.

- På baggrund af de oplysninger, som ligger fra Danske Bank, så tyder noget på, at omfanget af de handler, der har været, måske har været tre gange så stort. Og det betyder jo, at de her alvorlige konsekvenser, der kan have været, jo egentlig kan have været meget større, siger Nicolaj Holst til DR Nyheder.

Beløbet på 342 mio. kroner fremgår også af en redegørelse, som Rigsadvokaten har afleveret til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Dan-Bunkering vil ikke forholde sig til indberetningen fra Danske Bank. Virksomheden afviser dog at have brudt EU-sanktioner.

- Som tidligere nævnt finder Dan-Bunkering det naturligt at fortsætte dialogen om denne sag direkte med myndighederne, hvorfor Dan-Bunkering ikke ønsker at kommentere de spørgsmål, som rejses af medierne, skriver virksomheden til DR.

Bagmandspolitiet, Søik, gransker i øjeblikket Dan-Bunkering og handlerne til samlet 104 mio. kroner. Dan-Bunkering er ikke sigtet eller tiltalt i sagen.

Læs også: Justitsministeren kritiserer politiet i Dan-Bunkering-sag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172