23948sdkhjf

Chef for 12.000 Mærsk-søfolk: Vi har et alvorligt problem

Mærsks omkostninger til skibsbesætninger ligger 25 pct. højere end konkurrenternes, og i den kommende tid vil der skulle træffes tunge beslutninger for at bringe omkostningerne ned. Sådan lyder det fra Niels Bruus, chef for Mærsks 12.000 søfolk
De 12.000 søfolk hos Mærsk er for dyre i drift.

Sådan lyder den kontante analyse fra chef for Marine HR, Niels Bruus.

- Vi må erkende, at vores konkurrencedygtighed er under pres. Vores omkostninger til skibsbesætninger ligger relativt set 25 pct. over vores konkurrenters, forklarer Niels Bruus.

Han fortsætter:

- Vi bruger 500 mio. dollars om året på driften af vores besætninger, og hvis vi skulle drive vores besætninger på samme måde som vores konkurrenter gør, så ville vi spare ca. 80 eller 90 mio. dollars på driftsbudgettet hvert år. Denne omkostningsforskel må og skal vi gøre noget ved. Det kommer til at stå øverst på min agenda i det kommende år. Halvdelen af vores driftsomkostninger går til aflønning, træning og transport af besætninger. Vi skal være knivskarpe på dette område, og vi må vende hver en sten.

Forandringer på vej
For ca. et år siden overtog Niels Bruus posten som chef for Marine HR i Mærsk, hvilket betyder, at han har det daglige ansvar for rekruttering, fastholdelse og udvikling af søfarende i verdens største containerrederi, Maersk Line. Rederiet har ca. 12.000 søfolk på lønningslisten.

Og når det gælder de søfarende hos Mærsk, er der store forandringer undervejs.

Bruus har efter eget udsagn brugt det første år på posten til at skabe et billede af, hvor rederiet står og hvilke udfordringer, som rederiet er oppe i mod. Han ser det som sin største mission at sikre, at Mærsk bemander rederiets skibe med engagerede, kompetente og konkurrencedygtige besætninger.

Hvorfor har Mærsk relativt højere omkostninger til sine søfolk?

- Det er der flere forklaringer på. Vores udmønstringsperioder er skruet anderledes sammen end vores konkurrenters, og generelt er vores lønniveau typisk højere end konkurrenternes. En del af vores officerer er rekrutteret fra Danmark og det øvrige Vesteuropa, hvilket også er dyrere.

Glade for danskere
Men der er vel sammenhæng mellem pris og kvalitet. Er det et problem, at søfolk hos Mærsk er lidt dyrere i drift, hvis de til gengæld er bedre?

- At vi bruger så mange flere penge på driften af vores besætninger er i allerhøjeste grad et problem. Hvis Mærsk ikke kan fastholde sin konkurrencedygtighed mister vi lige så stille vores license to operate. På den lidt længere bane kan virksomheden ikke bære at have et omkostningsniveau, der ligger så markant højere end vores konkurrenters.

Så forskellen mellem Mærsk og konkurrenterne skal ned på ’0’?

- Sådan tror jeg ikke, at det kommer til at gå. Der er nogle ting, som vi ikke vil røre ved. Vi insisterer på at ville have danske officerer om bord på vores danskflagede skibe. Det koster ekstra, men det vil vi gerne betale, fordi det er en del af vores ophav og tradition at gøre brug af danske officerer og tage ansvaret for, at der bliver uddannet skibsofficerer af høj kvalitet i Danmark. Dette ansvar er vi glade for at påtage os, og det vil vi gerne holde fast i.

Andre goder
Niels Bruus frygter ikke, at Mærsk vil komme til at miste kompetente søfolk, hvis man begynder at ændre på arbejdsbetingelserne.

- Hvis man kigger på de internationale kontrakter for officerer, så kan jeg altså ikke forstå, at Mærsk skal betale mere for en officer end alle andre rederier. Vi kan sagtens fastholde vores position som et rederi, der kan tiltrække de bedste søfolk. Men den status skal vi fastholde via noget andet end lønnen, siger Niels Bruus.

- Vi skal kunne tilbyde andre goder, som er værdsatte hos vores besætninger: At den enkelte sømand kommer hjem til tiden, at han får god mad om bord, at han får sin løn til tiden, at komforten på skibene er den bedste, at søfolkene har bredbåndsforbindelse så de kan kommunikere med deres familier samt at vi er kendt for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det skal fortsat være attraktivt at arbejde om bord på et Mærsk-skib - men vi kommer ikke til at differentiere os på løn eller kontraktlængde.

Ned i løn?
Skal danske skibsofficerer hos Mærsk indstille sig på at gå ned i løn?

- En dansk skibsofficer hos Mærsk får den løn, som er fastsat i overenskomsten, eller i individuelle kontrakter. Den nuværende overenskomst skal genforhandles næste år, og her må eventuelle ændringer jo bero på en konkret forhandling. Hvad vi vil spille ind med af ændringsforslag her, har vi ikke gjort os klart. Men det er da klart, at vilkårene i overenskomsten så vidt muligt må afspejle den kommercielle virkelighed, som rederiet befinder sig i.

Synes du, at en dansk skibsofficer er for dyr i forhold til en tilsvarende officer fra f.eks. Indien?

- Sådan kan man ikke stille det op. Vi har ikke noget problem med, at udbetale den aftalte løn til danske skibsofficerer. Men igen: Vi er i en situation, hvor vi må vende hver en sten, og her kan man ikke ignorere selv mindre forskelle i omkostningsniveauet. Denne diskussion bliver vi nødt til at tage under de næste overenskomstforhandlinger.

Vil du være klar til at sætte dine søfolk ned i løn?

- Det kommer an på, hvordan man ser på det. Jeg kan godt forestille mig, at gennemsnitslønnen for en andenstyrmand på et Mærsk-skib vil gå ned i forhold til i dag, men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at de nuværende officerer vil blive dikteret en lønnedgang.


FAKTA: Sådan rekrutterer Mærsk
Maersk Line rekrutterer primært sine kadetter fra Danmark og Indien, mere præcist ca. 150 fra Danmark pr. år og mellem 200 og 250 fra Indien. Herudover har man en såkaldt ’strategisk sourcing’ fra Rumænien og Filippinerne på enkelte ranks

Tidligere var der større geografisk spredning på optaget af kadetter, men med et mere entydigt fokus på Danmark og Indien er rederiet efter eget udsagn bedre rustet til at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne og få indflydelse på det pensum, som de studerende skal igennem.

Maersk Line har 12.000 søfarende på lønningslisten. I 2017 var tallet ca. 10.000, men med opkøbet af Hamburg Süd er der kommet mange ny søfolk ind under rederiets vinger.

Mærsk-søfolkene kommer fra op imod 30 forskellige nationaliteter.

Rederiet har 625 skibsofficerer med dansk statsborgerskab. Det svarer til ca. 12 pct. af det samlede antal skibsofficerer i verdens største containerrederi.

På et danskflaget Mærsk-skib er der typisk mellem 2 og 8 danskere om bord. Det kan typisk være en eller flere juniorofficerer, kadetter, kaptajnen og maskinmesteren, som er fra Danmark.
Kommenter artiklen (8)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141