23948sdkhjf

Chef for 12.000 Mærsk-søfolk: Vi har et alvorligt problem

| Af Nicolai Østergaard | Tip redaktionen om en historie

Mærsks omkostninger til skibsbesætninger ligger 25 pct. højere end konkurrenternes, og i den kommende tid vil der skulle træffes tunge beslutninger for at bringe omkostningerne ned. Sådan lyder det fra Niels Bruus, chef for Mærsks 12.000 søfolk

De 12.000 søfolk hos Mærsk er for dyre i drift.

Sådan lyder den kontante analyse fra chef for Marine HR, Niels Bruus.

- Vi må erkende, at vores konkurrencedygtighed er under pres. Vores omkostninger til skibsbesætninger ligger relativt set 25 pct. over vores konkurrenters, forklarer Niels Bruus.

Han fortsætter:

- Vi bruger 500 mio. dollars om året på driften af vores besætninger, og hvis vi skulle drive vores besætninger på samme måde som vores konkurrenter gør, så ville vi spare ca. 80 eller 90 mio. dollars på driftsbudgettet hvert år. Denne omkostningsforskel må og skal vi gøre noget ved. Det kommer til at stå øverst på min agenda i det kommende år. Halvdelen af vores driftsomkostninger går til aflønning, træning og transport af besætninger. Vi skal være knivskarpe på dette område, og vi må vende hver en sten.

Forandringer på vej
For ca. et år siden overtog Niels Bruus posten som chef for Marine HR i Mærsk, hvilket betyder, at han har det daglige ansvar for rekruttering, fastholdelse og udvikling af søfarende i verdens største containerrederi, Maersk Line. Rederiet har ca. 12.000 søfolk på lønningslisten.

Og når det gælder de søfarende hos Mærsk, er der store forandringer undervejs.

Bruus har efter eget udsagn brugt det første år på posten til at skabe et billede af, hvor rederiet står og hvilke udfordringer, som rederiet er oppe i mod. Han ser det som sin største mission at sikre, at Mærsk bemander rederiets skibe med engagerede, kompetente og konkurrencedygtige besætninger.

Hvorfor har Mærsk relativt højere omkostninger til sine søfolk?

- Det er der flere forklaringer på. Vores udmønstringsperioder er skruet anderledes sammen end vores konkurrenters, og generelt er vores lønniveau typisk højere end konkurrenternes. En del af vores officerer er rekrutteret fra Danmark og det øvrige Vesteuropa, hvilket også er dyrere.

Glade for danskere
Men der er vel sammenhæng mellem pris og kvalitet. Er det et problem, at søfolk hos Mærsk er lidt dyrere i drift, hvis de til gengæld er bedre?

- At vi bruger så mange flere penge på driften af vores besætninger er i allerhøjeste grad et problem. Hvis Mærsk ikke kan fastholde sin konkurrencedygtighed mister vi lige så stille vores license to operate. På den lidt længere bane kan virksomheden ikke bære at have et omkostningsniveau, der ligger så markant højere end vores konkurrenters.

Så forskellen mellem Mærsk og konkurrenterne skal ned på ’0’?

- Sådan tror jeg ikke, at det kommer til at gå. Der er nogle ting, som vi ikke vil røre ved. Vi insisterer på at ville have danske officerer om bord på vores danskflagede skibe. Det koster ekstra, men det vil vi gerne betale, fordi det er en del af vores ophav og tradition at gøre brug af danske officerer og tage ansvaret for, at der bliver uddannet skibsofficerer af høj kvalitet i Danmark. Dette ansvar er vi glade for at påtage os, og det vil vi gerne holde fast i.

Andre goder
Niels Bruus frygter ikke, at Mærsk vil komme til at miste kompetente søfolk, hvis man begynder at ændre på arbejdsbetingelserne.

- Hvis man kigger på de internationale kontrakter for officerer, så kan jeg altså ikke forstå, at Mærsk skal betale mere for en officer end alle andre rederier. Vi kan sagtens fastholde vores position som et rederi, der kan tiltrække de bedste søfolk. Men den status skal vi fastholde via noget andet end lønnen, siger Niels Bruus.

Læs også: Mærsk præsenterer årets første opkøb

- Vi skal kunne tilbyde andre goder, som er værdsatte hos vores besætninger: At den enkelte sømand kommer hjem til tiden, at han får god mad om bord, at han får sin løn til tiden, at komforten på skibene er den bedste, at søfolkene har bredbåndsforbindelse så de kan kommunikere med deres familier samt at vi er kendt for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det skal fortsat være attraktivt at arbejde om bord på et Mærsk-skib - men vi kommer ikke til at differentiere os på løn eller kontraktlængde.

Ned i løn?
Skal danske skibsofficerer hos Mærsk indstille sig på at gå ned i løn?

- En dansk skibsofficer hos Mærsk får den løn, som er fastsat i overenskomsten, eller i individuelle kontrakter. Den nuværende overenskomst skal genforhandles næste år, og her må eventuelle ændringer jo bero på en konkret forhandling. Hvad vi vil spille ind med af ændringsforslag her, har vi ikke gjort os klart. Men det er da klart, at vilkårene i overenskomsten så vidt muligt må afspejle den kommercielle virkelighed, som rederiet befinder sig i.

Synes du, at en dansk skibsofficer er for dyr i forhold til en tilsvarende officer fra f.eks. Indien?

- Sådan kan man ikke stille det op. Vi har ikke noget problem med, at udbetale den aftalte løn til danske skibsofficerer. Men igen: Vi er i en situation, hvor vi må vende hver en sten, og her kan man ikke ignorere selv mindre forskelle i omkostningsniveauet. Denne diskussion bliver vi nødt til at tage under de næste overenskomstforhandlinger.

Vil du være klar til at sætte dine søfolk ned i løn?

- Det kommer an på, hvordan man ser på det. Jeg kan godt forestille mig, at gennemsnitslønnen for en andenstyrmand på et Mærsk-skib vil gå ned i forhold til i dag, men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at de nuværende officerer vil blive dikteret en lønnedgang.


FAKTA: Sådan rekrutterer Mærsk
Maersk Line rekrutterer primært sine kadetter fra Danmark og Indien, mere præcist ca. 150 fra Danmark pr. år og mellem 200 og 250 fra Indien. Herudover har man en såkaldt ’strategisk sourcing’ fra Rumænien og Filippinerne på enkelte ranks

Tidligere var der større geografisk spredning på optaget af kadetter, men med et mere entydigt fokus på Danmark og Indien er rederiet efter eget udsagn bedre rustet til at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne og få indflydelse på det pensum, som de studerende skal igennem.

Maersk Line har 12.000 søfarende på lønningslisten. I 2017 var tallet ca. 10.000, men med opkøbet af Hamburg Süd er der kommet mange ny søfolk ind under rederiets vinger.

Mærsk-søfolkene kommer fra op imod 30 forskellige nationaliteter.

Rederiet har 625 skibsofficerer med dansk statsborgerskab. Det svarer til ca. 12 pct. af det samlede antal skibsofficerer i verdens største containerrederi.

På et danskflaget Mærsk-skib er der typisk mellem 2 og 8 danskere om bord. Det kan typisk være en eller flere juniorofficerer, kadetter, kaptajnen og maskinmesteren, som er fra Danmark.
Hold dig opdateret med Søfart

Ja, jeg accepterer Nordiske Mediers betingelser og kommunikationsvilkår

Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (8)

JOB i FOKUS

Forsiden lige nu
Plus

Esbjergs maritime familievirksomheder kæmper imod krisen

På havnen i Esbjerg er der en lang tradition for at møde familieejede virksomheder med en lang historie. Tjek kortet, hvor Søfart har samlet nogle af de maritime producenter med en lang familiehistorie

Mærsk, DFDS og DSV planlægger enorm brintfabrik i København

Store danske selskaber vil opføre en brintfabrik, der blandt andet kan levere brændstof til lastbiler og fly

CMP vil fyre 55 i København

Både havnearbejdere og funktionærer står for skud som følge af corona-krisen

Galleri: Kanalens længste færge søsat i Kina

Plus

TS Tech-stifter: “Det var til tider en hindring, at jeg var så tæt på hverdagen"

Stifteren af TS Tech i Esbjerg måtte for nogle år siden sande, at der var brug for en anden adm. direktør end ham. Nu kører hverdagen i den delvist familieejede virksomhed trods corona-krisen

Nyhedsbrev

8.586 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Annoncér i nyhedsbrevet
Se det seneste nyhedsbrev.

Plus

Acurail: “Nu kæmper vi for at overleve"

Det er hårdt at være forholdsvist nyopstartet, maritim familievirksomhed. Men Acurail i Esbjerg kæmper for overlevelse og tror på fordele ved at være familiebaseret

Online Avis Arkiv

40 containere røg overbord fra APL-skib

Mærsk bekræfter corona-smitte på 'Lexa Mærsk'

Plus

Havnedirektør efter investor-tilsagn: Det bliver større end alle andre steder

For Esbjerg Havn kommer en ny milliardaftale til at betyde nye faciliteter, der bliver større end alle andres

Strandede fragtbreve forsinker containere

Stadil-familie omstrukturerer shipping-forretning: Ny formand og flere konkurser

Plus

Femernprojekt giver beskæftigelse til mellem 30 og 50 fartøjer om dagen

Der vil på daglig basis være mellem 30 og 50 fartøjer beskæftiget på Femern-projektet, som får eget sejladskoordineringscenter i Rødby

Plus

Søværnet har et år til at uddanne nye VTS-operatører

28 danske skibsførere skal efteruddannes til at guide skibstraffikken sikkeret gennem byggepladsen for Femern Bælttunnelen

Rekordmange containerskibe er nu lagt op

Flere handelsskibe i karantæne efter corona-smitte

Plus

VTS-folk skal skifte mellem kontrolcenteret og afviserfartøjer

Forsvaret laver nyt setup for de kommende 28 VTS-operatører på Femern Bælt, der gør jobbet afvekslende og skaber en mere robust organisation

Plus

Købte livsværket tilbage og kom på ret kurs

Scanunit blev til Scan Nautic og har nu vendt underskud til overskud samtidigt med, at løftegrejforretningen er udvidet med engineering, målrettet projektlast

Plus

Nationalmuseet er i fuld sving på Skonnerten Bonavista

Plus 1

Ugens leder: Er værftskrisen første tegn på den nye tid?

Søfolk på krydstogtskibe hopper overbord

VR-briller har stort træningspotentiale

Plus

Ingen fine fornemmelser hos Hirtshals-familievirksomhed

TEMA: NORDJYLLANDS MARITIME KLYNGE For den familieejede, maritime virksomhed Weesgaard Mechanical Support fra Hirtshals er det essentielt, at man er to til at drive virksomheden

E-Fuels og PtX
Grøn brint skal drive olieboringer

Nyt innovationsprojekt vil reducere CO2-udledningen fra offshore olie- og gasproduktion

1

Regeringen vil oprette to energiøer inden 2030 i klimaudspil

I Rønne drømmer havnedirektør Thomas Bendtsen om bornholmer-færger på brint efter forslag om at gøre Bornholm til energiø

Norsk tankskib i ildkamp i Aden-bugten

Plus

Global Risk Management skifter ud i toppen

Plus

Forsea henter ny topchef fra Københavns Lufthavn

Plus

DEBAT: At rejse er at overleve

Plus

Vestager: Femern kan og skal nøjes med statsgaranti i 16 år

Dan-Bunkering Stamford forfremmer Bunker Trader

Ny brancheforening afholdt sin første generalforsamling

Verdens største maritime messe udskudt

Plus

Femern: Miljøretssag i oktober

Desmi-ejer skruer ned for salgs-ambitioner

Danpilot-lods var på havet, da konen ringede...

Plus

Ugens leder: Forfærdelig tid for danske søfartsbyer

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Få overblik over vores udvalg af løfteåg på vores hjemmeside

GRIMSHOLM klar til fangst igen

Er din jordforbindelse helt skæv?

Opnå sikkerhed når det gælder tætningsløsninger

Technoflex notstikker

ABB TechTalks: Fuel cells for ships – scaling up for wider c

Prysmian sætter nye bæredygtighedsmål til 2022

Rabat på kurser i AutoCAD og Revit

Helt rent uden kemi og støv

Charlotte Louise Gottlieb skifter til Leth Agencies

ABB TechTalks: Keep your vessels sailing with remote support

Sikkerhedskroge i dobbelt forstand

NOS A/S er blevet distributør af VIPER

NYT Online Webinar – Fyns Kran Udstyr A/S

IBIX fjerner kalk problemer

Technoflex Koblinger

Hein & Sønner A/S investerer i ny Kitagawa Brille

Brugte kranløsninger købes og sælges af stålspecialisten

Ny CNC-maskine styrker konkurrencedygtigheden.

NOS A/S 24-7-365

Hvorfor skal du vælge refurbished, når du køber IT?♻

NOS A/S har stålwirer i mange størrelser og konstruktioner

IBIX twin

Technoflex Koblinger

Carsten Holm A/S udvider sortimentet med vibrationsdæmpere

Send til en kollega

0.172