Når forandringens vinde blæser, sætter nogle læsejl op, andre bygger vindmøller.
Sådan lyder et management-ordsprog om at gribe muligheder, når de opstår.
Storbritanniens forventelige udtræden af EU er en sådan forandring. Briterne udgør Danmarks femtestørste eksportmarked. En god del af de varer, som går til og fra det britiske kontinent, går ad søvejen via Esbjerg Havn. Anslået er det cirka ti procent af Danmarks samhandel med England, men hele 90 procent af alt RoRo-gods. Det skyldes, at det er billigere sejle end at køre hele vejen og tage tunnelen under den engelske kanal.