23948sdkhjf

Nyt om navne: Kendt ansigt til SH Group

SH Group har ansat Flemming Slumstrup som head of electrical service.

Jeppe Sonne, salgsdirektør hos SH Group, siger om ansættelsen:

- Vi har kendt Flemming igennem lang tid som en ekstremt fagligt kompetent person med stor indsigt i de områder, hvor vi arbejder. Samtidig ser vi ham som en stærk leder, der kan sætte retningen for vores nye el-team og sikre, at virksomheden leverer det, som den skal på de mange serviceopgaver, vi tiltrækker. Flemmings fornemste opgave bliver i første omgang at ansætte yderligere folk med kompetencer inden for marine-el, da afdelingen oplever kraftig vækst. 

 Flemming Slumstrup siger om sin nye udfordring

- Efter en lille afstikker udenfor Det Blå Danmark er det skønt at komme ”hjem”. SH Group har længe stået for mig som en af de mest markante virksomheder inden for maritim service, og at blive leder for det el-tekniske område er vel det bedste comeback, jeg kan forestille mig.

Flemmings Slumstrup er oprindeligt faglært elektriker, efterfulgt af en periode med servicejobs globalt. Efter at have læst til el-ingeniør på SDU fik han i 2007 ansættelse hos Callenberg i Odense, hvor han har varetaget en række funktioner, afsluttende som general manager for de maritime aktiviteter med udgangspunkt i Odense. I foråret skiftede han til en landbaseret virksomhed indenfor solcelleområdet, men det blev en kort fornøjelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156