23948sdkhjf

Tysk Sea Watch-kaptajn løsladt fra husarrest i Italien

Carola Rackete gjorde sin pligt ved at sejle migranter i land på Lampedusa, siger italiensk dommer

Den tyske kaptajn Carola Rackete er løsladt fra husarrest i Italien. Det er resultatet af en italiensk domstolsafgørelse tirsdag aften.

Den italienske dommer mener, at Rackete ikke brød nogen lov, men derimod gjorde "sin pligt" til at beskytte liv, da hun sejlede 40 afrikanske migranter til den italienske ø Lampedusa om bord på skibet 'Sea-Watch 3'.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rackete risikerer stadig at blive sigtet i sagen, men dommer Alessandra Vella beordrede hende løsladt omgående.

Den tyske kaptajn blev anholdt af italiensk politi natten til lørdag, efter hun havde presset sit migrantskib gennem italienske myndigheders blokade i havnen i Lampedusa.

På vej ind i havnen påsejlede hun en italiensk politibåd. Ingen mennesker kom til skade ved påsejlingen, som Rackete har undskyldt for. Hun har selv forklaret, at hun prioriterede nødvendigheden af at bringe de 40 migranter i sikkerhed.

Minister: Hun er kriminel

Italiens indvandringskritiske indenrigsminister, Matteo Salvini, har betegnet hende som en "kriminel" og siger, at hun bragte italienske menneskeliv i fare med sin handling. Salvini siger ifølge Reuters, at han håber at kunne udvise Rackete fra Italien snarest.

Den tyske hjælpeorganisation Sea-Watch, som Carola Rackete er en del af, jubler over hendes løsladelse.

- Vi er lettede over, at vores kaptajn er fri!, skriver organisationen tirsdag aften på Twitter.

- Der var ingen årsager til, at hun fortsat skulle være anholdt, idet hendes eneste "fejltrin" er at have opretholdt menneskerettighederne på Middelhavet og at tage ansvar, hvor ingen af de europæiske regeringer gjorde det, lyder det fra Sea-Watch.

Læs også: Maltas hær overmander tankskib kapret af migranter

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093