23948sdkhjf

Mærsk-investorer i kras kritik af ny ambition

"Det har ingen gang på jord", at Mærsks landbaserede forretning skulle være lige så stor som den til søs i 2023, lyder det ifølge Berlingske fra investor

En række af de største aktionærer i A.P. Møller-Mærsk forholder sig stærkt kritiske til den senest udmeldte ambition fra selskabet. 

Det skriver Berlingske.

Kritikken kommer efter, at Mærsk-CEO Søren Skou i sidste uge fortalte, at halvdelen af indtjeningen i 2023 skal komme fra segmentet non-ocean. I dag kommer 80 pct. af Mærsks indtjening fra containershipping, men Skou vil ændre på balancen ved at udvide inden for lager, containerterminaler og mæglervirksomhed som en del af et strategisk skifte.

I både pensionskasserne ATP og PKA er der udtalt skepsis over for, om det overhovedet kan lade sig gøre. 

- 2023 er meget ambitiøst, og det virker ikke sandsynligt, at de når det så hurtigt, siger Claus Wiinblad, vicedirektør i ATP til Berlingske.

En tredje "stor" investor, som ikke vil stå frem med navns nævnelse, går endnu længere i sin kritik:

- Det her har ingen gang jord. Det giver ingen mening at tale om det ud fra en organisk betragtning, fordi så hurtigt kan man ikke vokse. Hvis de havde opfundet internettet i 1990'erne, havde de måske haft en chance, men det her er noget absurd sludder. Jeg ved ikke, hvorfor de er kommet med den ambition, siger den anonyme investor til Berlingske. 

Ingen i Mærsks ledelse har ønsket at kommentere på kritikken. 

Læs også: Søren Skou: Mærsk skal være lige så stor på land

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11