23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Færgeforlis viste redningsflåders værdi













Færge sprang læk ud for Norge

















Redningsflåder bedre end redningsbåde

















Nåede milliard i 2008, som siden er blevet til to





















Verdens største på redningsflåder



























Det er 59 år siden, at Nordisk Gummibådsfabrik blev etableret i beskedne lokaler på Esbjerg Havn. Grundlæggeren Tage Sørensen, en af Esbjergs kendte erhvervsmænd, tog initiativet til fabrikken, og han udså sin betroede spejderkammerat, Jens Oluf Bjerre-Madsen, til at blive direktør for virksomheden fra starten i 1960, og det fortsatte han med at være i 32 år. I de første år var det fiskerne langs de danske kyster, der aftog fire- og seksmandsflåderne, men snart åbnede en hel maritim verden sig for det unge firma. Fabrikken fik et internationalt gennembrud i 1966, da firmaets redningsflåder kom i brug under et skibsforlis ud for Norges kyst. Det kunne være endt i tragedie, da færgen Skagerak sprang læk under et kraftigt uvejr i september 1966 på vej fra Kristiansand i Norge med kurs mod Hirtshals. I stedet blev det på mange måder en vellykket ilddåb for de forholdsvis ukendte danske redningsflåder. Der var stærk storm og 15 meter høje bølger. Den kun et år gamle færge med plads til 760 passagerer burde kunne ride den slags blæsevejr af. Imidlertid slog en kolossal brodsø agterporten ind, så vandet skyllede op på vogndækket og ind i maskinrummet. Motorerne gik i stå, og pumperne havde ikke kapacitet til at få vandet væk. Søværnets nye redningshelikoptere nåede først frem, men på grund af uvejret, var det ikke muligt at hive folk op direkte fra færgen. I stedet blev alle 144 ombordværende evakueret fra havet; fra både eller flåder eller fra vandet. I alt 59 personer blev reddet af helikopterne. De øvrige blev samlet op af de mange fartøjer, der deltog i redningsoperationen. En enkelt omkom efterfølgende af hjertestop. Foruden de traditionelle redningsbåde blev 22 nye redningsflåder anvendt under den vellykkede redningsaktion. Skageraks kaptajn Dvergsnes var ifølge historiske optegnelser oprindeligt af den overbevisning, at redningsbåde var det sikreste opholdssted, men efter erfaringerne ved forliset udtalte han, at i så hårdt vejr forekommer det lettere at komme velbjærget om bord i en gummiflåde end en redningsbåd og også lettere at redde med skib eller helikopter fra en flåde. Den oppustelige redningsflåde havde vist sit værd, og der var skabt verdensomspændende interesse for den danske virksomhed, som i de næste mange år voksede støt og roligt. I løbet af 90’erne blev konkurrencen inden for maritime redningsmidler stadig hårdere, og virksomheden, der nu hed VIKING Life-Saving Equipment, flyttede en stor del af produktionen til den indonesiske ø Batam, der ligger ved strædet over for Singapore. Grundet politisk uro rykkede man nogle år senere videre til Thailand, og i dag er der produktion flere steder i verden, blandt andet i Danmark, Norge, Bulgarien, Grækenland, Thailand og Kina. Fra 2000 til 2008 fordoblede VIKING omsætningen og passerede for første gang en milliard kroner i omsætning. De seneste ti år er den ene milliard blevet fordoblet til omkring to. Om de væsentligste årsager bag den stabile vækst fortæller Henrik Uhd Christensen, der har været adm. direktør i ni år: - Lokal tilstedeværelse har altid været en strategi. Vi etablerede det første datterselskab for 40 år siden og er i dag til stede på over 70 lokationer rundt om i verden. For ti år siden startede vi med leasingaftaler, og det har virkeligt vundet indpas, siger han. En anden årsag er, at der har været ro på ejerskabet og konstant ledelse. - Vi har altid haft et langsigtet fokus, også i kraft af vores ejerskab, for eksempel med den samme bestyrelsesformand i 50 år, Tage Sørensen, der samtidig var hovedaktionær via en fond. Når man har en lang horisont, er man indstillet på at forretningsudvikle og produktudvikle, forklarer Henrik Uhd Christensen, der selv har været ansat i virksomheden i 27 år. Redningsflåder er fortsat en bærende del af forretningen. Nyeste model er LifeCraft, som er en hybrid mellem en redningsbåd og en redningsflåde. - For 20 år siden var markedet kendetegnet af mange nationale spillere, som alle var nogenlunde lige store. Siden har vi udviklet os meget inden for vores egen ’brand’, og en konkurrent har opkøbt mange af de andre spillere. På trods af de mange opkøb vurderer jeg, at vi nok er den største på professionelle redningsflåder i dag, siger Henrik Uhd Christensen. Forretningen er gennem årene suppleret med dragter, hvor de første kom i 1982, samt evakueringssystemer med redningsslisker og fra sidst i 90’erne lukkede redningsstrømper. Virksomheden er for nylig gået ind i markedet for egentlige patrulje-/redningsbåde. Bådene bliver bygget i Norge på det tidligere NorSafe, som VIKING overtog sidste år med cirka 800 ansatte.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.149