23948sdkhjf

Mærsk ændrer ruter i Hormuz-strædet efter tank-angreb

Bekymring over sikkerheden har fået Mærsk til at ændre sejlruter i området omkring Hormuz-strædet

Den seneste måneds angreb på olietankere i området omkring Hormuz-strædet har fået Mærsk til at ændre på ruter, hvor rederiets skibe sejler i regionen.

Det oplyser Mærsks driftsdirektør Søren Toft til det amerikanske medie CNBC.

- Vi har mange aktiver, skibe og folk, som krydser Hormuz-strædet hver dag, hver uge. Indtil videre er vi ikke stoppet med at servicere området, men vi har ændret på ruten, som skibene sejler, siger han til mediet.

Området omkring Hormuz-strædet har været præget af spændinger det seneste stykke tid. Senest blev to tankskibe beskadiget i Oman-bugten. USA beskylder Iran for at have angrebet de to skibe, imens Iran nægter enhver indblanding.

Læs også: USA sender flere soldater til Mellemøsten som advarsel til Iran

I forvejen har USA oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump valgte at trække sig ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

I øjeblikket består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

Omkring 40 pct. af verdens olieproduktion sejler ifølge erhvervsmediet Bloomberg fra Den Persiske Golf gennem Hormuz-strædet og via Oman-bugten ud på Det Arabiske Hav og videre til resten af verden.

Torsdag skød Iran en militær amerikansk drone ned ved Hormuz-strædet. Ifølge USA blev dronen skudt ned, da den befandt sig i internationalt luftrum. Iranerne siger, at dronen var i iransk luftrum.

Læs også: USA: Her er beviset for Irans deltagelse i tank-angreb

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078