23948sdkhjf

'Ellen' på første tur mellem Søby og Fynshav

El-færgen 'Ellen' var i går på sin første tur til Fynshav på Als.

Det skriver Jyske Vestkysten. 

Det er første gang, at 'Ellen' er ude af Søby Havn. Elfærgen, der har været ramt af gentagne forsinkelser, men nu nærmer sig endelig indsættelse, lagde ikke til i Fynshav, eftersom der var tale om en prøve inden den endelige prøvesejlads med Søfartsstyrelsen og klasseselskab i næste uge. 

I løbet af den tre timer lange sejlads blev alle systemerne testet, ankeret blev kastet, og batteripakken blev kørt op på fuld drift. Det gik "fantastisk godt", fortæller Søby Værfts direktør Roar Falkenberg.

- Det er en stor milepæl, at vi har prøvesejladsen i dag. Der har været udfordringer, og færgen er to år forsinket. Derfor er det en milepæl for os og alle partnerne, at vi er kommet hertil, og at det virker. Vi havde ikke forventet, at det her ville tage så lang tid. Som virksomhed er vi nok lige små nok, så det kommer til at gå ud over økonomisiden i forretningen. Rent fagligt kan vi sagtens følge med, og vi forventer at få nye ordrer på baggrund af denne opgave, siger Roar Falkenberg til Jyske Vestkysten. 

Det bliver Christina Clausen, barnebarn af Danfoss-grundlæggere Mads og Bitten Clausen, der skal svinge champagneflasken, når 'Ellen' efter forventning skal døbes den 1. juni.

Læs også: 'Ellen' ramt af ny forsinkelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125