23948sdkhjf

Ny bestyrelsesformand i Maersk Supply Service

Efter Claus V. Hemmingsens farvel til A.P. Møller-Maersk er hans afløser som formand i Maersk Supply Service nu fundet. 

Der er tale om Henriette Thygesen, der har haft ledende positioner i Maersk-koncernen i 25 år. Blandt andet har hun været CEO for Damco Americas, og i dag er hun som CEO i Svitzer medlem af A.P. Møller-Maersks Executive Leadership Team, foruden at være formand for Damco Forwarding og med i bestyrelsen for Cowi.

- Med Henriettes erfaring er jeg overbevist om, at hun vil blive en stærk formand for Maersk Supply Service, når selskabet følger sin strategi om at optimere på sin eksisterende kerneforretning, imens det udvider ind i nye brancher og forfølger nye ordrer som en leverandør af integrerede løsninger, siger Søren Skou, CEO i A.P. Møller-Maersk, i en pressemeddelelse.

Det har tidligere været planen at sælge Maersk Supply Service, men den plan er nu opgivet.

Henriette Thygesen betegner den "rejse", hvorpå Maersk Supply Service skal omstille sin forretningsmodel til at omfatte andet og mere end traditionelle offshore-opgaver, som "spændende og udfordrende". 

- Med de rette mennesker og aktiver er vi i en god position til at imødekomme udfordringer forude og udnytte mulighederne i markedet i dag og i fremtiden, siger hun i pressemeddelelsen.

Læs også: Mærsk beholder Supply Service

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.285