23948sdkhjf

Langelandslinjen mister storkunde til Storebæltsbroen

Det er blevet billigere at krydse Storebælt, og det kommer den nye ejer af færgerne på Spodsbjerg-Tårs, Molslinjen, nu til at mærke. 

Ifølge TV Øst har en af storkunderne på Langelandslinjen valgt færgerne fra. Der er tale om det lollandske transportfirma Sax-Trans, som ifølge direktør Flemming Werner Jensen havde 1000-1500 transporter med færgerne om året. Nu har de ingen.

- Den omsætning, som vi umiddelbart flytter fra færgen, er nok halvanden mio. kroner. Jeg kan ikke forstå, at de (rederiet Molslinjen, red.) ikke er indstillet på at sætte priserne ned til det samme, så de kunne få den omsætning igen, fordi de sejler trods alt alligevel. Men det har de ikke været interesseret i, så det det sidste halve år har vi ikke benyttet dem af betydning, siger Flemming Werner Jensen til TV Øst.

Priserne for at krydse Storebæltsbroen blev sat ned ved indgangen til 2018. Det betyder, at en lastbil på 10-20 meter kan komme over broen for 916,75 kroner, hvor den tilsvarende pris med Langelandslinjen er 1.128 kroner. 

I Molslinjen, der overtog Langelandsoverfarten i begyndelsen af december 2018, fortæller kommunikationschef Jesper Maack til TV Øst, at rederiet er i en "god og positiv" dialog med Sund & Bælt om at rette op på den skævvridning af markedet, som takstnedsættelserne har skabt. Han afviser at sænke priserne på Langelandslinjen. 

- Det er en stor opgave for os, hvis vi skal konkurrere med statskassen, siger Jesper Maack til TV Øst.

Læs også: Fire danske færgeruter skifter navn

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126