23948sdkhjf

KL udfordrer grundlaget for ny havnelov

På gårsdagens høring om en ny havnelov vakte Kommunernes Landsforening opsigt ved ikke at anerkende præmissen for de anbefalinger, det nedsatte ekspertudvalg afleverede i maj sidste år
- Vi har ikke været enige i præmissen for det udvalgsarbejde, der har været, sagde Laila Kildesgaard, direktør i KL, i sit oplæg ved høringen og udtrykte utilfredshed over, at KL ikke havde været en del af ekspertudvalget.

Hun anerkendte ikke, at EU's statsstøtteregler er så stort et problem, at det skal håndteres via en opsplitning af havnenes organisation, hvilket der ellers har været lagt op til fra ekspertudvalgs side.

Det kom bag på de fleste fremmødte, hvor specielt Henning Hyllested (EL) og Hans Christian Schmidt (V) udtrykte forundring.

Kan gøres mere simpelt
I stedet for en opsplitning i et infrastruktur- og et suprastrukturselskab, som anbefalingen lyder på, mener KL, at man blot ved at lave regnskabsmæssig adskillelse af de respektive aktiviteter kan overholde EU's regler.

- Ud fra vores perspektiv er det fuldstændig unødvendigt at begynde at spalte i to forskellige virksomheder, hvor man så skal have to former for direktioner og to bestyrelser. Man ville skulle begynde at lave en masse nyt bureaukrati, og det kan vi slet ikke se nogen fidus i, sagde Laila Kildesgaard.

Peter Maskell, formand for ekspertudvalget og professor ved CBS, fik lov til at stå på mål for ekspertudvalgets anbefaling:

- Vi har konsulteret den største ekspertise, vi har herhjemme; vi har haft kammeradvokaten med ved bordet. Og så har vi talt med universiteternes statsstøtteretseksperter, og der er fuldstændig enighed på dét punkt: Der er et problem med den måde, vi har havnene på i øjeblikket, sagde han og forklarede:

- De favorable lån fra kommunekredit, der gives de havne, gør, at kraner og pakhuse kan blive lidt billigere, og det er ulovlig statstøtte i forhold til EU's grænsedragning af, hvad man må- og ikke må give statsstøtte til.

Alternative løsninger for de små havne
Peter Maskell anerkendte dog, at det i nogle tilfælde med mindre havne kunne være en uhensigtsmæssig konstruktion med to selskaber, men lagde derfor op til, at de så kunne afsøge alternative løsninger:

- Havnene kan gå sammen om deres suprastruktur på tværs af nærliggende havne. Der er også mulighed for at outsource det til private operatører, som man gøre det i Struer, sagde han og understregede, at anbefalingerne lagde op til lempeligere regler for små havne.

Læs ekspertudvalgets anbefalinger her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125