23948sdkhjf

Finnlines lukker DFDS-rute til Skt. Petersborg

En beslutning i Finnlines om at stoppe sejladser fra Kiel til Skt. Petersborg får nu konsekvenser for op mod 15 ansatte i DFDS.

DFDS har ikke sejlet med sine egne skibe imellem de to byer siden 2015, hvor rederiet indgik en aftale om at leje plads på Finnlines' skibe på ruten. Nu har Finnlines dog meddelt DFDS, at man ønsker at indstille sejlads på ruten så snart som muligt, og dermed ophører DFDS' charteraftale. 

- Vi beklager meget situationen, og selvom vi nu vil kigge efter muligheder for at formilde konsekvenserne, vil det desværre påvirke personale i både Skt. Peterborg og Kiel samt vores kunder i Tyskland og Rusland, siger Anders Refsgaard, DFDS' chef for BU Baltic, i en opdatering til rederiets medarbejdere. 

DFDS beholder dog et kontor i Skt. Petersborg. Byen er stadig en del af rederiets rutenetværk, og den er forbundet med Kiel via Kleipeda i Litaun. Gods mellem Sverige og Skt. Petersborg må forbi Paldiski i Estland. 

Det ligger endnu ikke fast, hvad konsekvenserne for de op mod 15 ansatte vil blive. 

Læs også: DFDS investerer i trivsel på Oslo-bådene

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125