23948sdkhjf

J. Lauritzen opgiver håb om overskud i år trods bedre markedsudsigter

Tørlast- og gastankrederiet har stadig røde tal på bundlinjen, og ledelsen har opgivet håbet om overskud i 2019, selv om der er udsigt til bedre markeder
J. Lauritzen kommer som ventet ud med endnu et negativt årsresultat for 2018. Men året bød trods alt på fremgang, og 2019 tegner ifølge topchef Mads P. Zacho også lysere, selv om især tørlastraterne for øjeblikket falder kraftigt.

- 2018 var et år med god fremgang, hvor vi forbedrede vor økonomiske og driftsmæssige resultater og nød godt af de generelle forbedringer af markedet. På trods af fremgangen er der stadig et stykke vej, før vi er tilbage, hvor vi ønsker at være i økonomisk henseende, udtaler adm. direktør Mads P. Zacho i en kommentar til årsregnskabet.

Årsrapporten viser for hele 2018 et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster på minus 6,3 mio. dollars, hvilket er en forbedring på 24,7 mio. dollars i forhold til 2017. Resultatet er på niveau med ledelsens forventninger, fremgår det.

For fjerde kvartal alene viser regnskabet et driftsresultat (EBITDA) et lille plus på 0,6 mio. dollars, som er 8,3 mio. dollars bedre en samme periode i 2017.

Efter skat viser årsregnskabet et underskud på 24 mio. dollars mod minus 45 mio. dollars i 2017.

Forventer lavere resultat i år

Når det gælder 2019 er det ledelsens forventning, at resultatet bliver lavere end i 2018. Dermed er håbet om overskud i 2019, som Mads P. Zacho meldte ud for et år siden, definitivt slukket.

Årsagen er bl.a., at en positiv indvirkning på resultatet af de forventede moderate forbedringer af markederne for tørlast og gastank vil blive modsvaret af, at særlige poster på 25 mio. dollars i 2018 ikke forventes gentaget i 2019.

Desuden vil indførelsen af nye regnskabsstandarder, den såkaldte IFRS 16, for så vidt angår leasing med virkning fra 1. januar 2019 have en negativ indvirkning på resultatet, oplyser rederiet..

- På trods af den skuffende start på 2019 for tørlastmarkederne med kraftige fald i fragtraterne er det vor forventning, at raterne generelt vil styrkes i 2019 på basis af forbedrede markedsforhold. Samlet set forventes markederne for gastankskibe at forbedres yderligere i 2019, skriver ledelsen i regnskabet.

Læs også: Lauritzen-boss vil jagte brugte gastankskibe

J. Lauritzen noterer, at forbedringen af tørlastmarkederne fortsatte i 2018, dog med mindre styrke end i 2017.

Når det gælder markedet for gastankskibe, blev 2017 med stærk udbudsvækst kombineret med fald i efterspørgslen i 2018 afløst af stigende efterspørgsel, især af petrokemiske gasser, samt kraftigt fald i udbudsvæksten.

Gastankdivisionen, Lauritzen Kosan, har netop indgået et pool-samarbejde med rederiet Teekay LNG, der tilføjer poolen syv ethylen-skibe. Dermed når den samlede pool op på 21 enheder.

Læs også: Lauritzen Kosan får ny ny pool-partner

J. Lauritzen beskæftigede i 2018 i gennemsnit 109 skibe mod 118 i 2017.

Årsrapport: J. Lauritzen
Mio. USD20182017
Omsætning565555
Driftsindtjening (EBITDA)-6-31
Driftsindtjening (EBIT)-34-60
Årets resultat-24-45
Egenkapital236261
Antal ansatte725698
Total antal skibsdage39.90743.213



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112