23948sdkhjf

Investeringsselskab køber op i kriseramt tysk værft

Norsk ejer af FSG-værftet sælger majoritet til hollandsk investeringsselskab

Det kriseramte FSG-værft i Flensborg har nu fået ekstra kapital ind i driften, der er hårdt presset af store forsinkelser i produktionen og deraf følgende tab på nybygninger. Værftets norske ejer Siem indgik således i mandags en attale med investeringsselskabet Sapinda Holding B.V. og salg af 76 pct. af aktionerne.

Det skriver værftet i en pressemeddelelse.

Den nye majoritetsejer kommer ind i værftet efter der for kort tid siden også blev foretaget ændringer i FSGs øverste ledelse som følge af den senere tids krise, som delvist har stoppet den i forvejen forsinkede produktion af hovedsageligt ro/pax-færger.

Siem købte værftet tilbage i september 2014, hvor værftet også havde problemer med at færdiggøre nybygninger. Den gang bl.a. store offshore-nybygninger til netop Siem, som dermed sikrede færdiggørelsen af sine skibe.

Investeringsselskabet Sapinda Holding, der er hollandskregisteret, blev stiftet i 2009 og har bl.a. som formål at opkøbe lukningstruede virksomheder og få dem på ret køl igen inden et videre salg.

Ordrebogen hos FSG består aktuelt af fire store ro/pax-færger til henholdsvis Brittany Ferries, Irish Ferries samt to til australske TT-Line Company. Derudover har Siem løbende en serie af ro/ro-skibe kørende i produktionen.

Det var en stærkt forsinket ro/pax-nybygning til Irish Ferries, som har bragt værftet ud i dets aktuelle krise.

Læs mere om: FSG
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109