23948sdkhjf

DSV øger overskud til 4 milliarder

Logistikselskabet DSV havde fremgang i 2018, hvor overskuddet steg til 4,0 mia. kroner. Til sammenligning gav 2017 et overskud på 3,0 mia. kroner. 

Det viser DSV's årsregnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Overordnet endte omsætningen på 79,1 mia. kroner, hvilket er en fremgang på lige over fire mia. kroner. Driftsresultatet lyder på 6,2 mia. kroner i forhold til 5,7 mia. kroner i 2017.

I divisionen Air & Sea var fremgangen mere beskeden, efter at luftfragt oplevede en usædvanlig fremgang i 2017. I 2018 lå den økomiske vækst for luft- og sø-fragt på henholdsvis fire og tre pct., hvilket ifølge DSV er på linje med markedet.

I begge segmenter øgede DSV dog sin volumen en smule mere end markedet. Godsmængderne i luften steg med otte pct., imens den søbårne godsmængde blev øge med fire pct., hvor markedet er vokset med henholdsvis fire og tre pct. 

I forhold til søfart er beretter DSV om beskeden vækst på den vigtigste handelsvej fra Asien til Europa, der udgør en tredjedel af segmentet. Til gengæld udviklede Europa-Nordamerika sig stærkt. 

Air & Sea havde en samlet omsætning i 2018 på 37,0 mia. kroner, hvoraf 18,1 mia. kroner kommer fra søfragt. DSV fragtede hvad der svarer til 1.442.348 TEU i 2018 mod 1.389.611 TEU i 2017.

DSV skriver i øvrigt i årsregnskabet, at handelskrigen mellem USA og Kina kun har påvirket regnskabet i begrænset omfang. Ruten udgør 10 pct. af den totale volumen i DSV's Air & Freight-division. 

Direktør Jens Bjørn Andersen siger i en kommentar til regnskabet, at DSV fortsat kigger på opkøb, der kan styrke forretningen. For nylig fik DSV afvist et bud på 26,5 mia. kroner på den schweiziske rival Panalpina af selskabets største aktionær.

En gruppe mindre aktionærer er dog positive over for DSV's bud, og ifølge flere medier skriver den schweiziske erhvervssavis Finanz und Wirtschaft, at forhandlingerne i realiteten kun lige er begyndt. 

For 2019 forventer DSV et driftsresultat før særlige poster i spændet mellem 5,9-6,3 mia. kroner.

Læs også: Taktisk spil bag DSV-afvisning

DSV A/S
mia. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 79.053 75.901
Resultat af primær drift (EBITDA) 6.212 5.664
Driftresultat før særlige poster 5.450 4.787
Årets resultat 3.988 3.012
Justeret resultat 4.093 3.484
Egenkapital
Antal ansatte
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.
Læs mere om: DSV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172