23948sdkhjf

Samsø modtager to bud på ny Aarhus-færge

To værfter har budt ind på den nye katamaran, der skal sejle mellem Samsø og Aarhus fra engang i 2020. 

Det skriver JP Aarhus.

Der er ikke offentliggjort noget navn på de to værfter, men det ene er fra Hongkong, imens det andet er hollandsk.

- Specielt det ene tilbud fra et Hongkong-værft er meget interessant og passer godt til vores forventninger omkring kvalitet i forhold til pris. Værftet har bygget en del af den her katamarantype, og der står en australsk designer bag, som vi har stor tillid til, siger Samsøs borgmester Marcel Meijer til JP Aarhus. 

Kommunen sendte den nye færge i EU-udbud den 21. november. Kravene lyder blandt andet på plads til 300-350 passagerer samt 75 cykler, men ingen biler. Overfarten skal kunne klares på 60 minutter, og prisen forventes at ligge imellem 30-40 mio. kroner. 

Imens værftet fra Hongkong holder sig inden for budgettet, er det hollandske værft ifølge Marcel Meijer "lidt" dyrere.

De to bud vil blive fremlagt for politikere og borgere i morgen. Det forventes, at en kontrakt med det vindende værft vil blive underskrevet senest 20. februar, og at der kan tages levering af færgen et år senere. 

Samsø kommune opererer primært med to mulige scenarier for færgens drift. Et med otte måneders drift, og et med helårsdrift. Begge scenarier kræver dog økonomisk støtte, og derfor er Venstre og Konservative helt imod planerne om en ny færge. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141