23948sdkhjf

Nordic Tankers overtaget af MOL

Det dansk-baserede kemikalietankrederi Nordic Tankers er blevet solgt til det MOL Chemical Tankers. 

Det oplyser Nordic Tankers i en pressemeddelelse

Nordic Tankers har været ejet af kapitalfonden Triton siden 2012. Siden da er der blevet skiftet ud i ledelsen, der i dag bliver varetaget af CEO Per Sylvester Jensen. 

Det forventes, at handlen falder endeligt på plads i løbet af februar. Når det sker, vil Nordic Tankers ændre navn til MOL Nordic Tankers A/S. Salget kommer dog ikke til at påvirke den nuværende ledelse og medarbejderstab i rederiet, for alle beholder deres job uanfægtet af, at aktierne skifter ejer, fremgår det af pressemeddelelsen. 

MOL Chemical Tankers er et datterselskab til den japanske rederigigant Mitsui O.S.K. Lines og har i dag en flåde på 56 kemikalietankskibe imellem 19.000 t.dv. og 37.000 t.dv., der opererer globalt. Dertil kommer seks mindre tankskibe på 8-12.000 t.dv., som sejler i det sydøstlige Asien. 

Til sammenligning har Nordic Tankers en flåde på 19 kemikalietankere, der primært sejler på transatlantiske og latinamerikanske ruter. 

Ifølge Tsuneo Watanabe, CEO I MOL Chemical Tankers, kommer opkøbet til at skabe synergier for begge rederier. 

- Vi er sikre på, at samarbejdet mellem MOL Chemical Tankers og Nordic Tankers vil betyde bedre og mere effektiv service til alle eksisterende kunder. Det burde også skabe ekstra værdier for vores kunder, skibsejere og andre interessenter, og for ledelse og medarbejdere i begge selskaber, siger han i pressemeddelelsen. 

I Nordic Tankers udtrykker Per Sylvester Jensen begejstring over den nye ejer.

- Vi forventer, at den nye jer vil forbedre Nordic Tankers formåen endnu mere (...), og ser frem til at vækste og udvikle Nordic Tankers yderligere i et tæt samarbejde med MOL Chemical Tankers.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109