23948sdkhjf

ABB: Autonomi betyder ikke ubemandet

En konventionel, men fjernstyret færge sejlede fornylig ved Helsinki. Et bevis på, at driften kan forbedres på nuværende fartøjer, lyder det fra ABB

Omtrent samtidig med, at den norske færge 'Folgefonn' sejlede førerløst fra havn til havn med teknologi fra Wärtsilä, sejlede en fjernstyret færge en tur nær Helsinki i Finland med teknologi fra ABB.

Ifølge ABB var der tale om verdens første fjernstyrede tur med en eksisterende passagerfærge. Det betyder dog ikke, at teknologien skal erstatte alt mandskab om bord. 

– Autonomi betyder ikke ubemandet. Når fartøjer bliver mere elektrifiserede, digitale og opkoblede end tidligere, kan ABB udstyre sømænd med eksisterende løsninger, som udvider deres færdigheder. På den måde øger vi sikkerheden i de maritime operationer, siger Juha Koskela, chef for marine & ports i ABB, i en pressemeddelelse.

Læs også: Norsk skib sejler førerløst fra havn til havn

Fartøjet 'Suomenlinna II' blev udstyret med ABB’s nye, dynamiske positioneringssystem, Ability Marine Pilot Control, der bliver styret fra en operationscentral i Helsinki.

– Det er et opsigtsvækkende fremskridt vi har gjort med fjernstyring af skibe. Jeg tror, vi er på rette spor med hensyn til at udforske yderligere teknologiske muligheder, sagde kaptain Heinonen ifølge pressemeddelelsen efter prøvesejladsen.

Gennembruddet er et afgørende skridt mod øget accept af autonome systemer i den maritime sektor. Autonome løsninger forventes at transformere den internationale skibsbranche de næste årtier.

Sådan gik  testturen

'Suomenlinna II' sejler normalt i rutefart mellem Helsinki og verdenskulturarven Suomenlinna fort på en nærliggende ø. Fjernstyringsforssøget blev sejlet fra markedspladsen i Helsinki, og kaptajn Heinonen styrede færgen trådløst med ABB Ability Pilot Control gennem et område i hovedstadens havn.

Forsøget blev udført uden for færgens rutedrift et stykke fra land, uden passagerer og i et område frit for andre fartøjer. Selvom færgen nu er udstyret med dynamisk positionering, vil den fortsat operere ved hjælp af konventionelt udstyr om bord, mens fjernstyringsmodulet kun vil blive anvendt ved forsøg. Forskning og udvikling vil fortsætte med både fægen og mandskabet.

'Suomenlinna II' blev bygget i 2004 og drives med ABB’s isbrydende Azipod elektriske fremdriftssystem. Færgen blev opgraderet med ABB Ability Marine Pilot Vision i 2017. 'Suomenlinna II' sejler i helårsdrift, uforstyrret af de barske vinterforhold, som påvirker alle former for transport i Helsinki-området.

Læs også: Maersk Line tager nyt skridt mod autonome skibe

Se ABB fortælle om teknologien i videoen herunder:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11