23948sdkhjf

DFDS køber jord og hyrer toldere forud for Brexit-afstemning

I DFDS agerer man ud fra en betragtning om, at Brexit-afstemningen tirsdag ender med et nej, skriver Børsen

Det britiske underhus kan meget vel ende med at stemme nej til den plan for Englands udtrædelse af EU, der skal til afstemning i morgen. Det kan få store konsekvenser for handlen mellem Storbritannien og EU, og det er DFDS i fuld gang med at forberede sig til.

Det skriver Børsen.

En del af forberedelserne til har gået på at sikre sig mere jord i forbindelse med terminaler, både i England og på den franske side af kanalen. Derved skal DFDS være bedre rustet til at håndterere mængden af trailere, der venter på at komme igennem tolden. 

Derudover har DFDS allerede ansat de første af en række toldeksperter, der skal hjælpe kunderne med papirarbejdet. 

- Nu venter vi til på tirsdag. Hvis aftalen falder i Parlamentet, er der ingen, der rigtigt ved, om det bliver et hårdt brexit. Der går vi i gang med anden bølge af ansættelser. Og så kommer der en tredje bølge, hvis vi ved, at det bliver et hårdt brexit. Så skal vi ud og have måske 100 personer ekstra på det tidspunkt, siger DFDS' CEO Niels Smedegaard til Børsen.

Han fortæller, at DFDS har brugt "adskillige" hundrede mio. kroner i bestræbelserne på at afbøde konsekvenserne af, at England forlader EU uden en aftale. 

Læs også: DFDS udfordret på to fronter samtidigt i tredje kvartal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125