23948sdkhjf

DFDS-skib redder migranter på Den Engelske Kanal

Ro-pax fartøjet 'Delft Seaways' reddede livet for otte nødstedte migranter ud for Dunkerques kyst
DFDS-skibet 'Delft Seaways' spillede forleden en vigtig rolle i en redningsoperation på Den Engelske Kanal, skriver DFDS i sit nyhedsbrev.

- Vi så et lille fartøj ud for Dunkerques kyst med folk ombord, som blinkede med deres mobiltelefoner og desperat vinkede til os. Vi informerede omgående redningstjenesten og forberedte vores redningshold til at blive på stedet, sådan som de franske myndigheder anmodede om, siger Bartlomiej Borowski, kaptajn på ro-pax fartøjet 'Delft Seaways', til nyhedsbrevet.

Læs også: Rederi vil bjærge 'Amorella' i morgen

Alle otte migranter blev reddet af en fransk redningsbåd og en politibåd, og 'Delft Seaways' var i stand til at vende tilbage i drift igen med en lille forsinkelse på omkring 50 minutter ved ankomsten til Dunkerque.

- Jeg er yderst stolt af besætningen, som formåede at beskytte og redde livet for otte migranter, som var i stor fare, da et stort containerskib nærmede sig. Uden den vigtige aktion fra besætningsmedlemmernes side, havde migranterne måske ikke overlevet, siger Thomas Mørk, VP for DFDS' Tekniske Organisation.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157