Den finske tech-virksomhed, Wärtsilä, har, under overværelse af det norske søfartsdirektorat (NMA), succesfuldt gennemført en havn-til-havn-test af et førerløst skib.
Det skriver virksomheden i en
.
Ved blot at vælge destination og derefter trykke "sejl", var Norled-færgen 'Folgefonn’ i stand til at lægge fra kaj, sejle ud af havnen, finde frem til næste havn og manøvrere gennem havneindgangen, for til slut at lægge til kaj. Alt sammen uden menneskelig indblanden.
Ifølge pressemeddelelsen er det første gang, at en operation af denne kompleksitet er udført autonomt af et skib på den størrelse (85 meter langt).
NMA overværede hele testen og var efterfølgende begejstrede:
- Det var, for at sige det mildt, meget imponerende. Der er ingen tvivl om, at sådan en teknologi på sigt kan øge sikkerheden og den overordnede effektivitet af docking-operationer. Der er naturligvis stadig en udvikling i gang, men jeg er imponeret over, hvor stabilt systemet er allerede på dette stadie, siger Nils Haktor Bua, projektleder hos NMA.