Posten som chef for HR Marine er en af de centrale i Maersk Line.
For når man er chef for HR Marine har man ansvaret for, at der bliver rekrutteret kvalificerede søfarende til verdens største containerrederi, og at rederiets mere end 7000 søfolk har ordentlige arbejdsforhold.
Nu har der været skiftedag på posten, og Niels Bruus har overtaget efter Henrik Sloth, der er gået på pension. Sidstnævnte fortsætter dog året ud på sine tillidsposter i Danske Rederier og som bestyrelsesformand for SIMAC i Svendborg.