23948sdkhjf

Verdens ældste intakte skibsvrag fundet i Det Sorte Hav

Et græsk fartøj, som har ligget i Sortehavet i 2400 år, er usædvanligt velbevaret efter at have ligget dybt

Marinearkæologer har fundet verdens ældste intakte skibsvrag – et græsk fartøj, som har ligget i Sortehavet i 2400 år.

Vraget, som er fra 400 år før Kristus, er usædvanligt godt bevaret, fordi det har ligget på to kilometers dybde, hvor vandet næsten er helt frit for ilt. Det betyder, at organisk materiale kan bevares i tusindvis af år.

Det britisk-bulgarske Black Sea Maritime Archaeology Project har fundet mere end 60 skibsvrag efter at have gennemsøgt 2000 kvadratkilometer havbund.

Arkæologerne har anvendt fjernstyrede kamerasystemer, som er udviklet i forbindelse med olie- og gasprojekter i havet.

Kulstof 14-metoden har bekræftet, at det græske handelsfartøj er det ældst kendte vrag, der er fundet, siger teamleder John Adams fra University of Southampton.

Et skib, som er intakt, fra den klassiske verden og på to kilometers dybde, er ikke noget, som jeg ville have troet muligt, siger Adams og tilføjer:

- Dette vil ændre vor forståelse af skibsbygning og søfart i antikken, siger han.

Skibet har et design som tidligere kun er set på dekorationer på græsk keramik fra oldtiden. Skibet ligger på siden med masten på plads.

Vraget er fundet ud for Bulgariens kyst.

Arkæologerne fra projektet har i alt fundet over 60 skibsvrag – blandt andet et russisk skib fra 1600-tallet og et romersk handelsskib med amforaer der blev anvendt til transport af olivenolie og vin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096