23948sdkhjf

Semco Maritime satser

Ingeniørvirksomheden Semco Maritime håber at komme i spil til en række kontrakter på Tyra Future-projektet – men topchef Steen Brødbæk tager intet for givet i et projekt, der har tiltrukket sig de globale giganter, og hvor der ikke er garanti for dansk succes

Ingen ved præcist, hvilke virksomheder fra Esbjergs offshore-klynge, som rent faktisk deltager i de konsortier, som har budt ind på de første kontrakter i Tyra Future-projektet. Men en af de sikre bydere er Semco Maritime, som har en årelang historik som regelmæssig partner med Maersk Oil på de store nordsø-projekter. Topchef Steen Brødbæk lægger ikke skjul på, at ingeniør- og entreprenørvirksomheden forfølger en strategi om at byde ind på Tyra Future-kontrakterne efterhånden som de bliver bragt i udbud i løbet af de kommende år.
– Der er naturligvis nogle af processerne i Tyra Future, hvor vi har mere erfaring at trække på end andre, forklarer Steen Brødbæk og fortsætter:
– Tidligere på året vandt vi en vigtig kontrakt omkring hook-up af proces- modulerne på Maersk Oils Culzeangasfelt. Det er vores hidtil største ordre i England omfattende mere end 100.000 offshore-arbejdstimer, og dette projekt, hvor vi skal være med på installationen af et meget stort offshoremodul i den engelske del af Nordsøen vil give os så mange erfaringer. På den baggrund og sammen med tidligere hook-up kontrakter i Danmark vil jeg da sige, at vi føler, at vi har noget at byde på i Tyra hook-up kontrakten. Vi er vant til at arbejde for Maersk Oil og vi er vant til at arbejde på de helt store projekter i Nordsøen.

Udenlandske værfter
Det er dog fortsat alt for tidligt i processen til, at kontrakterne om deltagelse i hook-up processen er blevet bragt i udbud. Ifølge Steen Brødbæk forventer de fleste branchekendere, at konstruktionen af de store proces- og beboelsesmoduler vil skulle udføres på større internationale værfter, hvor større kontrakter de senere år er gået til værfter enten i Sydkorea eller Kina. Men dette faktum vil ikke afholde Esbjerg-virksomheden fra at byde på opgaven.
– Vi har været repræsenteret i Singapore i en årrække, og det vil være oplagt for os at byde ind på opgaver omkring f.eks. installation af brandsikring og telekommunikation på de nykonstruerede moduler, så her kommer vi så afgjort også til at være aktive når udbuddende kommer ud, siger Steen Brødbæk.

På vores LinkedIn gruppe Offshore Forum kan du bl.a. læse mere om

  • Skrotning
  • Hook-down
  • Flydekran
  • Ny kapacitet

Se meget mere omkring tendenser i offshore-branchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Offshore Forum

https://www.linkedin.com/groups/12138275/

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078