23948sdkhjf

Containerrater står og falder med oplagte 2M-skibe

Rygter om en snarlig genindsættelse af 11 oplagte skibe i Mærsks 2M-alliance kan blæse rateniveauet omkuld, vurderer The Loadstar

Efter en uge med den kinesiske ferieuge Golden Week var Shanghai-indekset tilbage i sidste uge med en stigning på næsten 34 point til 904,51 point.

Shanghai-indekset er sammensat af spotraterne fra Shanghai til 15 destinationer andre steder i verden. Den nylige stigning kan primært tilskrives rater til den amerikanske vestkyst, der vægter 20 pct. i indekset. Ruten steg med 171 dollar til 2503 dollar pr. fyrrefodsekvivalent (FEU).

Også raterne til Nordeuropa vægter 20 pct. i indekset. Her var der stort set tale om status kvo siden det forrige indekstal for to uger siden – et fald på fire dollar til 731 dollar pr. tyvefodsekvivalent (TEU). 

Raterne til Nordeuropa hviler dog på 2M-alliancens beslutning om at sløjfe AE2/Swan-loopet med 11 ultrastore containerskibe (ULCV) på mellem 18.300 og 20.600 TEU. Ifølge The Loadstar er der usikkerhed om, hvornår skibene vil komme tilbage i operation, hvilket vil skubbe kraftigt til udbuddet af ledige containerslots. Og dermed risikere at sende raterne mod bunden.

Oprindeligt var meldingen fra 2M-partneren MSC, at loopet skulle genaktiveres hen mod slutningen af året, imens den anden 2M-partner – Maersk Line – har meldt ud, at loopet skal forblive sløjfet, indtil efterspørgslen er reetableret. Hvilket kan tage længere tid. 

En rapport fra Alphaliner indikerer dog ifølge The Loadstar, at 2M kan ende med at sætte sine skibe tilbage på søen allerede den 5. december. The Loadstar refererer unavngivne afskibere for at vurdere, at 2M alligevel ikke vil kunne affinde sig med den tabte markedsandel, der er en konsekvens af at trække så meget tonnage ud af markedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094